Tekst Hasse Jørgensen, foto Ribe Kunstmuseum. Torsdag den 23. maj

Ribe Kunstmuseum kommer nu med et spændende tilbud til de unge mellem otte og 12 år, der har lyst til at tegne, male og lære nye, seje kunst-tricks af museets søde medarbejder.

I uge 26 og 27 åbner museet dørene til årets sommerskole. Her går deltagerne og museets medarbejder  sammen på opdagelse i museets smukke have. De udforsker farver og ser nærmere på maleren Kristian Zahrtmanns palet. Alt, hvad deltagerne skal gøre er at have lyst til at lege, udforske og bruge fantasien.

Der er pauser undervejs, så indtrykkene kan fordøjes, og der bliver tid til at snakke og lære hinanden at kende.

Sommerskolen varetages af kunstpædagog og -formidler Helene Termansen.

Der er tilmelding senest den 4. juni til post@ribekunstmuseum.dk

Prisen for deltagelse er 300 kroner, og tilmeldelsen er først gældende, når de 300 kroner er indbetalt til museet. Der er plads til otte børn på hvert hold, og det første hold er i uge 26 tirsdag, onsdag og torsdag i tidrummet fra 9.30 til 13, mens andetn hold kører de samme tider i uge 27.

Hvert hold slutter med en uformel pop-up udstilling torsdag eftermiddag fra klokken 13 til 14.

Yderligere information fås hos Helene Termansen på tlf. 75 42 03 62