Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, mandag den 5. august 2024
Det bliver et blandet program med alt fra den bedste skuffe, når en tenor og en organist/pianist mødes i det store kirkerum og musicerer.
De to er tenoren Thomas Medici og Benjamin Friis Nielsen, der på onsdag den 7. august klokken 19 fortsætter serien af sommerkoncerter i Sct. Catharinæ Kirke.
Tomas Medici har sunget i mange af de store kor i Danmark herunder Ars Nova og DR Koncertkoret, og han er ligeledes en ofte benyttet solist i forskellige koncertsammenhænge. Han synger alt fra barokmusik til lieder.
Benjamin Friis Nielsen har i 14 år været ansat ved Sct. Catharinæ Kirke og har mange års erfaring med at akkompagnere både kor og solister i mange forskellige sammenhænge. Også som orgelsolist nyder han at traktere det store orgel i Sct. Catharinæ Kirke
Entre er kr. 50