Tekst og foto: Renè Jørgensen
22. juli 2020.

Sommervejret er perfekt til et Ribe besøg

Fyldte parkeringspladser og store smil ved byens udskænkningssteder viser vist med al tydelighed, at vi er ”back in business”. Heldigvis er det ikke de gule regnfrakker, der dominerer bybilledet, men sommerklædte gæster. Onsdagens torvedag trækker mange mennesker til, og den korte periode med et vist antal besøgende, mærker man ikke meget til. Nu er der ”fuldt hus” og forhåbentligt går omsætningen den rigtige vej – med respekt for covid-19.

Man går nu aldrig forgæves efter en god kop kaffe i Ribe. Serveringsstederne er mange, men den lille blå kaffevogn er nu noget ganske særligt. Der opholder gæsterne sig kun i kort tid, før de igen forsvinder-  i mængden af øvrige turister – medbringende en herlig kop kaffe. Så er der lige de gode snakke, man får ved den lille blå. Man holder øje med gæsterne i gaden, måske lurer der en lille historie.

Mens der bliver pustet lidt på kaffen, falder snakken med to ”piger” på cykeltur rundt i Jylland. Tina og veninden Justina kommer begge fra Roskilde. Justina er englænder, men bosat i Roskilde. De to kvinder har valgt ferien på cyklen, og turen går fra Padborg til Hirtshals ad Hærvejen. I dag er den fjerde dage på turen -og der er så valgt en afstikker til den gamle hyggelige by Ribe.

– Vi trænger til en kop kaffe, siger Tina, og mens den nydes, snakkes der om de fortræffeligheder byen byder på. Når man er på cykeltur, er oppakningen jo ikke den største, men derfor kan der jo godt blive plads til et par velduftende sæber fra Helle Andsbjergs sæbebutik på Torvet. Sæber er der altid brug for – efter en lang dag på cyklen kan få sveden til at springe frem. De to kvinder ønskes en forsat god ferie frem mod deres mål. Turen er planlagt til at vare ti dage. Det er spændende, om de når helt til Hirtshals, for turen skal også gå forbi surferne ved Klitmøller – og mon ikke der bliver til et ophold i Hvidesande. De to kvinder kigger på kortet, der er et stykke vej endnu, og så går deres gåtur ellers mod Torvet.
Men mon ikke ruten er langt fra Hærvejen?

En god kop kaffe kræver ofte en god forklaring af bryggemetoden, og den får de to turister fra Roskilde af Morten Kjældgaard, den lille blå kaffevogn. Nu var det jo nok ikke den første købte kop kaffe kvinderne fik, men de var meget tilfredse med Mortens forklaring om både kop og brygning.

Torvedagene er godt besøgte. Her kigges der, handles og forklares. Selv om vejret var fint og vinden en smule frisk, lod nogen sig friste af de flotte strikkede hatte. Er vejret ikke til hatten i dag, så kommer der helt sikkert en dag hvor man kan få glæde af en af de smukke farverige hatte . sådan var der vist flere der tænkte.

De mange turister fyldte godt på byens parkeringspladser, alt optaget sidst på formiddagen, så var det noget nemmere at trække med cyklen gennem gaden, selv om det også kunne være svært. En af øvelserne bestod i at udgå ” de gående” der havde travlt med at studere mobilen.

Ribes guider er altid spændende at høre på, og Ribes historie er lang, men gæster der fulgte rundt med Søren Mulvad, fik på glimrende vis hørt om Danmarks ældste by.

Endnu er herlig sommerdag i Ribe med god betjening i butikkerne. Venlig servering ved spisestederne, skal nok få turisterne til at huske Ribe og komme igen. Husker du historien om ripenseren der bestilte en Schweiserlommekniv i Frankfurt og sammen med kniven fik en hilsen til wunderschöne Ribe. Vi tager godt mod gæsterne i Ribe, og en forkert parkering får hos de fleste også kun et smil frem. Vi glædes over at kunne betjene gæsterne godt.