Tekst og foto: René Jørgensen
15. juni 2019.

Bygger videre på tradition

Formanden for Kultur & Fritidsudvalget, May-Britt Andrea Andersen, glæder sig over, at sommeren igen i år bliver fuld af musik og underholdning i kommunens tre største byer.

“Sommerunderholdningen i Esbjerg Kommune har igennem mange år skabt store og glade oplevelser for både børn og voksne. Årets program bygger videre på den tradition, og det er en fornøjelse, at vi i Esbjerg, Ribe og Bramming igen kan lade sommerunderholdningen danne rammen om fællesskabet og den særlige stemning, der opstår, når kulturen rykker ud under åben himmel”, siger May-Britt Andrea Andersen.

Programmet for Ribe er følgende:

Torsdag 4. juli kl. 15:00

HipSomHap

Omdrejningspunktet er rap og leg med ord på en sjov og anderledes måde. HipSomHap taler, rapper og synger med børnene, ikke bare til dem (3-11 år).

Torsdag 11. juli kl. 15:00

Ole Kibsgaard Show

Entertaineren fra Kaj & Andrea og Shubidua. Her står den på sange fra Kaj & Andrea og andre kendte børnesange, som alle børnene kan synge med på (3-10 år).

Torsdag 18. juli kl. 15:00

Muddi Solo

Muddi rykker ud med et forrygende show. Muddi har høstet stor ros for sit energiske show, når han tryllebinder børn og barnlige sjæle med sine originale sange (3-10 år).

Torsdag 25. juli kl. 15:00

RumleRim

Kom og sving din luftguitar. Syng med og bevæg dig til sange, som selv voksne kan blive lidt klogere af (3-9 år).

Torsdag 1. august kl. 15:00

Moniques Verden

Mød Moniques Verden – underholdning der styrker børnenes sproglige, musikalske og motoriske færdigheder gennem sang, underholdning og leg (3-9 år).

 

Torsdag 8. august kl. 15:00

Stine Michel & EventyrsOrkestret

Med rytmer der går direkte i blodet og musikalske linjer der er lige til at smage på, er der lagt op til en koncertoplevelse udover det sædvanlige (3-10 år).