Tekst og foto: René Jørgensen (arkivfoto)
1. juli 2025.
Børnetorvedag vender tilbage til Ribe – sommerens hyggeligste handelsdage for børn
Ribe Handel inviterer igen i år til den populære Børnetorvedag på Domkirkepladsen. Fem onsdage i sommerferien – fra den 2. juli til og med den 6. august – kan børn fra nær og fjern prøve kræfter med købmandslivet i historiske omgivelser fra kl. 8 til 15.
Med egen bod (max. 2 meter bord) får børn mulighed for at sælge legetøj, bøger, hjemmelavede smykker og meget andet på ægte torvemanér. Billetter koster 50 kr. og købes på Danhostel Ribe senest tirsdagen før ønsket salgsdag – betaling kan ske kontant eller via MobilePay, fortæller Tom Meyer Andreasen fra Ribe Handel.
Børnetorvedagene er en del af sommerens traditionsrige aktiviteter i Ribe, og et fast samlingspunkt for familier, turister og lokale, der ønsker en sjov, lærerig og stemningsfuld dag i byens hjerte.
For mere information, kontakt Ribe Handel på info@ribehandel.dk eller besøg www.ribehandel.dk.