Tekst og fotos Hasse Jørgensen, søndag den 5. april

Med overholdelse af alle sikkerhedsregler så som brug af håndsprit, handsker og afstandsmærker på fliserne, tog restauration Kammerslusen søndag hul på sommeren glæder.

På det, der stærkt mindede om en sommerdag, åbnede værtsparret på Kammerslusen, Tinne Rieck og Niels Toft, kammerslusens kiosk med sønnen, Sofus, som ”kioskbestyrer”.

Og det viste sig at være en rigtig god ide. På de tre eftermiddagstimer, kiosken havde åben, var der en jævn tilstrømning af folk, der var ude for at nyde det gode vejr og som skule have en forfriskning i form af is, vand, øl eller kaffe. Efterspørgslen var så stor, at der midt på eftermiddagen måttes hentes nye forsyninger af is.

I dagens anledning var et par af de nye strandstole kørt frem, og både i dem og alle andre steder, hvor det var muligt at finde en siddeplads, nød masser af mennesker solen og den helt særlige stemning, der er ved Kammerslusen med åen, slusen, de mange både, sommerhuse langs åen og græssende får på digerne.

Kiosken vil være åben påsken over.

Et par strandstole var i dagens anledning kørt frem.

Kammerslusens høje flagstang er i stykker og derfor lagt ned. Når den så ikke kan bruges til at bære Dannebrog for tiden, kan den jo altid tjene som siddeplads.