Tekst og foto Hasse Jørgensen, torsdag den 30. oktober 2025

Solstråler er navnet, og solstråler er de i virkeligheden de omkring 100 unge mennesker, der – spredt over hele kommunen – besøger ældre borgere på plejehjemmene. Den ordning, der startede for omkring et år siden, er i virkelighed blevet til en solstrålehistorie ikke alene for de ældre borgere, der får besøg, men så sandeligt også for de unge mennesker, der besøger de ældre og for det faste personale på plejehjemmene.

Det, de unge mennesker kan, er at komme og snakke med beboerne på plejehjemmene og på den måde give dem et afbræk i hverdagen og bringe nye indtryk.

Denne torsdag eftermiddag, hvor solen måske helt symbolsk sender sine stråler ind gennem vinduerne, møder vi fire solstråler og to beboere på plejehjemmet Søgården i Bramming.

De fire unge, der er mellem 14 og 16 år, er Josefine Jensen fra Gredstedbro, Liv Svedal fra Tjæreborg, Sidse Langlund fra Bramming og Laura Munkholm fra Bramming.

Og alene det, at tre af pigerne ikke er fra Bramming og dermed har et transportproblem for at passe fritidsjobbet, som der er tale om, viser noget om det engagement og iver, de unge lægger i jobbet.

Josefine, Liv og Laura fortæller samstemmende, at transporten ikke er noget problem, for passer den offentlige transport ikke, kører far og mor gerne.

De fire piger fortæller også, at de har hørt om fritidsjobbet gennem veninder, og at de alle fire gerne vil arbejde med mennesker, når de er færdige til at komme ud i arbejdslivet.

Både Laura og Sidste har været i praktik på Solgården.

Laura: – Jeg hørte, at der var ledige pladser som solstråle. Jeg har altid interesseret mig for arbejdet med mennesker. Jeg søgte pladsen og fik den.

Sidse: – Jeg var også i praktik og hørte fra nogle veninder, at det var et fantastisk fritidsjob, og det er det.

Josefine: – Mennesker interesserer mig. Jeg vil gerne arbejde med mennesker og gøre en forskel.

– Hvad får i selv ud af det?

Laura: – Jeg er glad, når jeg går hjem, og jeg får gode relationer til borgerne.

Sidse: – Man kan komme her uden energi, men det giver ny energi at snakke med borgerne.

Liv: – Hvis man har haft en træls dag i skolen, gør det dagen bedre at komme her.

– Hvad taler I med borgerne om?

Her kommer svaret samstemmende fra de fire piger:

– Alt og intet. Vi fortæller om, hvad vi laver, og borgerne vil gerne høre om, hvad unge i dag går og laver. Men det er også spændende at høre om borgernes ungdom, og hvad de foretog sig på den tid.

– Får ikke relationer til de borgere, i snakker med?

– Ja. Vi bliver ofte venner med dem, og i mange tilfælde bliver det også til, at vi lige som får nogle nye bedsteforældre, er pigerne enige om.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Gitte Røn og Karl Simonsen er begejstrede for de unges besøg.

Og mens de fire unge piger taler, sidder to af plejehjemmets beboere, Gitte Røn og Karl Simonsen og lytter og nikker samstemmende.

På spørgsmålet, om de nyder de unges besøg, er svaret et klart og højt ja fra Karl Simonsen, og Gitte Røn tilføjer: – Man bliver glad, når de kommer.

Uddannelseschef Susanne Hartvig fortæller, at da man startede projektet for et års tid siden, var det ambitiøse mål at få omkring 100 solstråler i kommunen.

– Vi syntes, det var et ambitiøst niveau, men det lykkedes at nå det. Nogle går, nogle kommer, men niveauet ligger i den størrelsesordning, og de unge, vi har, vil vi meget gerne have ind i en sundhedsuddannelse.

Leder på Solgården, Carina Falhusgaard, fortæller, at de unge er en fantastisk hjælp.

– Hvordan forbereder I dem?

– De kommer på et kursus, og de fastansatte på plejehjemmet ser dem som kolleger og hjælper dem gerne.

– Nu siger de unge, at nogle af borgerne bliver en slags bedsteforældre, de får relationer til. Hvad så, når de ældre går bort?

– Det prøver vi at forberede dem på ved kurserne, og desuden er det faste personale rigtig gode til at hjælpe. De unge har et telefonnummer, de kan ringe til, og min dør står altid åben, lyder svaret.

Claus Sørensens Fond i Esbjerg støtter økonomisk projektet: – Som fond er vi glade for at støtte projekter, der skaber værdi for Esbjerg som helhed – og solstråleprojektet gør netop det. Det bygger bro mellem generationer, styrker fællesskabet og vækker interesse for uddannelser, der er vigtige for fremtidens velfærd. Når unge får en meningsfuld relation til ældre og samtidig får øje på nye uddannelsesmuligheder, så ser vi et potentiale, der rækker langt ud over det enkelte plejehjem, har direktør i fonden, Jakob Søe Østerby, tidligere sagt.