Tekst Hasse Jørgensen, tirsdag den 21. november 2023

Som ventet skal beboerne i Lundsmark hurtigt i det nye år i dialog med kommunen om de nye solceller og vindmøller, der foreslås opført i området. Beboerne i den øvrige områder, der er udlagt til energiområder, kan forvente at få den samme dialog i løbet af 2024.

Det bliver resultat af den beslutning, byrådet vedtog mandag aften. Beslutningen går ud på at sende forslaget om disse energiparker videre til fase 3.

Ud over Lundsmark er det Spandet Mark, Hjortlund og Kærbøl Mark mens Jernved kommer sidst i rækken.

De lokale drøftelser skal omfatte udformningen og den endelige placering af energiparkerne.