Tekst: Annette Brøchner Lindgaard
Fot0: Rene Jørgensen
Søndag d. 30. juli 2023

”Min sommervals? Hvad handler den om? Ingen ting. Den findes bare”, sådan sang Cathrine Legardh i en af de sidste sange, der blev sunget ved dette års jazzfestival i Ribe. Den allersidste koncert blev spillet af festivalens veteran, guitarist Jacob Fischer og Cathrine Legardh Trio, der foruden de to førstnævnte også omfatter prominente musikere som Jacob Christoffersen og Jesper Thorn. Vellyd for alle pengene og man forfalder let og helt forståeligt til at fokusere mest på tonerne og lyden af sommerjazz.

Men der er også en anden side af al den skønne musik, nemlig lyrikken – de smukke tekster, der er mindst lige så vigtige og som, når man lytter fokuseret til dem, træder frem som det, der i sidste ende giver stemningen retning. For hvad handler det om? Bestemt ikke ”ingenting”

Lørdag formiddag lagde Jazz Dippers fra land lige efter børnejazz ’en og de, Jazz Dippers altså, var ikke for børn, men en slags nostalgi af den slags, som ikke helt lever op til tidens politiske korrekthed. Flere af sangene kan slet ikke klare nutidens Me Too tests.

På den anden side … hvis man lytter efter, så handler sangene også vældig meget om mænds ensomhed og drømmen om den trofaste kærlighed. Vi var i Bjarne Liller og John Mogensen land og sågar Ove Sprogøs charme, som han ikke kan gøre for, fløj hen over domkirkepladsen. En helt igennem velspillet koncert med den frække Søren Peter Frøsig på sang og trompet, Peter Bjerrum på trommer, Nicolas Kock på kontrabas og Brian Svendsen på klaver, sang og en stemningsfuld klarinet.

Så måske handler sommerjazzen om meget mere end ”ingenting”. Måske handler den om en hel masse. F.eks. ensomhed, melankoli, venskab, kærlighed, sentimentalitet og lyse sommerminder.

Et af Sinne Egs smukkeste numre er skabt af hendes egne ord til Martin Schacks komposition ”The Beauty of sadness”, men også de fleste andre af de numre, hun gav sammen med pianist Jacob Christoffersen, skabte intens stemning  under koncerten.

Der er et stykke vej fra Jazz Dippers let lumre nostalgiske ”mandejazz” til Karmes Rõivassepp og Jakob Fischers ord og toner. Sidstnævntes koncert blev sunget og spillet med en hjertets renhed og åbenhed, der midt i al den ulykkelige kærlighed og længsel gav stof til refleksion. F.eks. over hvordan det kan være en nydelse at lytte til melankolsk musik. Men det kan det helt klart.

Så er der selvfølgelig alle de kunstnere, der synger på sprog, ikke mange kan forstå F.eks. Scat, som jo i bund og grund er vrøvleord, der flyder, som var stemmen et instrument og afrikansk, som jo selvfølgelig betyder noget, men som for den udenforstående giver et herligt lydbillede og en fantastisk energi.

På Ribe Jazzfestival er der heldigvis plads til det hele og meget mere – også det mærkelige og svære – og alt af høj kvalitet.

Søndag formiddag, før de sidste koncerter på torvet var der jazzgudstjeneste under åben himmel. Det var også en dejlig stund, hvor gamle og nye salmer, af bl.a. Jens Rosendal og Jacob Knudsen og Grundtvig, med akkompagnement af Pojken Flensborg Kvartet, med Hans Mydtskov, Kristian Leth, Torben Bjørnskov og Pojken Flensborg, skabte en fin stemning som supplement til Morten Thaysens prædiken over de svære tekster om de falske profeter og træerne med de gode eller dårlige frugter. Ikke nogen let opgave, men det lykkedes rigtig fint at få ringen sluttet og alting til at give mening.