Tekst og foto: Renè Jørgensen
11. november 2021.

Søsterlogen i Ribe gør klar til julebazaren

Rundt om bordet i et hyggeligt loftlokale hos MP Plast gør otte medlemmer af Søsterlogen klar til dette års jule Bazar. Det er 3. gang de otte kvinder mødes til forberedelserne til årets jule bazar, der skal indbringe et godt overskud, så Søsterlogen kan uddele pengene til velgørenheds formål på deres fødselsdag den 17. maj næste år.

Bente, Lisbeth, Monika, Pia, Sonja, Bodil og Dorte gør sig umage med at skabe de flotte dekorationen, der både kan bryde på en dør, men der laves også fint pynt/ kranse til kirkegården.

–  Jeg har været med til at lave disse dekorationer og kranse nu i 15 år, fortæller Dorte, der også husker det foregik hjemme i hendes køkken. Hos MP Plast er der gode faciliteter til produktionen af juledekorationer. Monika, der har været med i søsterlogen i de sidste 7 år, synes de lærer hinanden godt at kende, når man er ny og sidder rundt om bordet og arbejder. Stemningen fejler heller ikke noget, og mens der arbejdes, bliver der da også tid til en lille snak om æblegelé og sygeplejerskernes arbejdsforhold og løn. Jo vi kommer vidt omkring og det er hyggeligt.

Nu er det jo ikke kun dekorationer mm. der sælges på bazaren. En lun frikadelle med gl. dags hvidkål er på menuen. Der er også mulighed for en kop kaffe og en småkage. Det lyder alt sammen rigtig godt, og det gode formål med at støtte lokale organisationer er også drivkraften i det frivillige arbejde. Er man en lokal organisation, og vil man søge, skal det ske inden 1. marts 2022.

Efter besøgende tidligere år at dømme, er der mange der vælger denne lørdag formiddag til at kigge forbi Søsterlogen i Sct. Pedersgade, lørdag den 27. november fra kl. 10.00 – 15.00. Faktisk er der allerede kø ved indgangen før åbningstiden, og det vidner vel om den store interesse der er for at støtte søstrenes arbejde, men bestemt også for at se de flotte ting der laves og sælges.