Tekst Hasse Jørgensen, foto Esbjerg Kommune, søndag den 3. maj

Den tidligere socialdemokratiske gruppeformand, nuværende formand for udvalget for teknik og byggeri, Søren Heide Lambertsen, er ikke længere løsgænger i byrådet.

JydskeVestkysten skriver, at Søren Heide Lambertsen har meldt sig ind i Venstre og på et virtuelt gruppemøde lørdag formiddag blev han budt velkommen i Venstres byrådsgruppe, der dermed tæller 12 medlemmer og er den største gruppe i byrådet. Socialdemokratiet har efter Søren Heide Lambertsens afgang ti medlemmer.

Søren Heide Lambertsen gik fra partiet efter en del internt uro. En uro, der medførte, at det erfarne byrådsmedlem Jørgen Ahlquist, Ribe, blev ny gruppeformand.