Tekst & Foto Johnny Tauman
21. juni 2019

”Hvis Søren Garfi havde givet sin indsats på håndboldbanen og ikke mindst til træningen fuld gas, så var han kommet i den absolut elite, men han var også en spøgefugl”, fortæller Ejnar Kristensen fra Bramming, der spillede sammen med Søren i en enkelt sæson tilbage i 78/79, hvor de sammen var med til at slå Glostrup-Efterslægten over to kampe.

Det store hår og det lille overskæg – Sørens image

Skiftet til udskiftningsleder

”Efter debuten på Ribe Håndbold Klubs førstehold, så var jeg fast mand på holdet til og med sæson 85/86”, husker Søren tilbage –og så var han også med til at snuse til Ligaen. Omtrent på det tidspunkt begyndte Søren at interessere sig for træner- og coachdelen – og sad således på bænken som udskiftningsleder i sæson 86/87, hvor holdet med Anders Dahl som spillende træner vandt bronzemedaljer.

Springkraften var enorm – og rimelig god træfsikkerhed – læg også mærke til stregspilleren Viggo P.

Spillende træner i flere klubber

Alle skudformer blev afprøvet

Herefter skiftede karrieren mellem spillende træner på RHKs danmarksseriehold og Brammings jyllandsseriehold for efterfølgende at returnere til hjemklubben RHK for at arbejde sammen med / være assistent for Bent Nygaard.

I spidsen for 1. divisionsdamer

Søren Garfi havde endnu ikke sluppet drømmen om at være ”cheftræner” – og tog derfor et par år i Kongeå Håndbold efterfulgt af Gram / Tiset, inden det blev 1½ år i spidsen for RHK´s 1. divisionsdamer – en opgave som blev fulgt op et par år senere med endnu en sæson.

Sluttede i RHK

Senest tegnede RHK kontrakt med Garfi og Klaus (Sundtoft), der som trænerteam havde ansvaret for 1. division – og endelig som afslutning 3. divisionsholdet, som Søren havde alene.

Søren elsker at være ude i naturen – i GODT VEJR 🙂

Golf i godt vejr

Siden 2013 har det stået på golf. ”Jeg har en ganske fornuftigt handicap på 12,4, men jeg spiller kun i godt vejr”, fortæller en smilende Søren – ”og ja, så bliver man jo ikke topspiller”.

Fanget i et gennembrud – og langt inde i målfeltet kan man jo lige så godt prøve at “nikke bolden i mål”

Forbløffet dommer

”Søren var ikke altid ”nem” for dommerne – han kunne finde på at lave uventede ting,” husker Ejnar Kristensen, Bramming – ”fx, da dommer Henning Jensen gav Søren det RØDE KORT for et hård forseelse, hvor Søren var kommet bagefter, for han var jo ikke en ørn til at dække op :-)”. Søren tog det RØDE KORT og brækkede det i fire stykker og gav det herefter tilbage til en forbløffet Henning Jensen”.

“Sportsmanship”

Men også et forkølet skud på mål bragte jubel i hallen. Det var da Søren ramte dommer Ole M. Jørgensen, og “Fubbe” Hein kvitterede med at råbe højt: “Det har jeg altid drømt om.”
Og sådanne historier er der mange af! Efter kampene viste Søren altid god “sportsmanship” og var klar til en god snak med både  med- og modspillere – og de fleste af dommerne.