Tekst og foto: Renè Jørgensen
8. april 2023

Sønderborg -Aarhus – Ribe. Tur retur?

Hvis du synes, navnet virker bekendt, altså efternavnet, Martin, er det måske fordi, du er sports- interesseret og følger fodbold i TV. Jørn er nemlig onkel til Camilla Martin fra DR Sporten.

Jørn Martin er lillebror til målmanden, Bent Martin, der efter et dansk mesterskab med AGF i 1960 og en pokaltriumf i 1965 imponerede så meget i Europa Cup-turneringen for pokalvindere, at han blev solgt til den skotske klub Celtic i Glasgow. Bent Martin var den første professionelle fodboldmålmand i AGF og siden professionel i Skotland og Østrig. For øvrigt ven med Sir Alex Ferguson, som han spillede sammen med i Dunfermline i 1960’erne.

Jo, det er en kendt mand, der ikke gør meget ud af at fortælle om familien. Ikke at han ikke vil, men Jørn praler ikke af noget. Heller ikke, at han er udnævnt til AGF-Legende i klubben. Fodbold havde også Jørns interesse i tiden i Sønderborg, og som broderen var han målmand på et lokalt serie 1 hold i Sønderborg, og senere spillede han i serie 3 og 4 for Hørning IF som målmand.

Men hvem er Jørn Martin?

Hjemme i Sønderborg blev Jørn uddannet slagter i 1965. Men allerede året efter i 1966 skulle den unge slagter aftjene sin værnepligt. Det blev til seks år i forsvaret. Først som konstabel, senere som korporal. Jørn er den stille type og ikke højtråbende, så de seks år blev afsluttet, og livet skulle forsætte i Aarhus.

Jørn og Alice Martin flyttede i 1973 til Aarhus. Alice, som er uddannet folkeskolelærer, men har arbejdet med meget andet og slagteren Jørn skulle starte et nyt liv langt væk fra det sønderjyske. Jørn fik arbejde på Langenæs Ungdomspensionat, og i årenes løb blev det til uddannelse på Aarhus Børneforsorgs Seminarium.

Da uddannelsen på børneforsorgsseminariet blev afsluttet i 1975, tiltrådte Jørn et job på Holmstrupgård ungdomshjem og arbejdede der frem til 1997. Jørn tog mere uddannelse, han ville det job, og det krævede, at han tog til København på den socialpædagogiske højskole, og derfra var banen kridtet op til job med ledelse.

I perioden 1997 til 2013 var Jørn SSP-konsulent, (skole, socialforvaltning og politi) indtil han som 65årig stoppede. Først i Hørning. Ved kommunesammenlægningen i 2007 kom arbejdspladsen til at hedde Skanderborg Kommune.

Jørn Martin indtager bænken i AGF

Fodbolden kom til af blive en del af familiens liv i Aarhus. Jørn blev holdleder og kendt som manden med den sønderjyske dialekt. Og godt det samme, for AGF-spillerne elskede ham som den humørfyldte og kompetente holdleder, han var i perioden 2005 til 2015, let genkendelig med skægget og dialekten.

Om Jørn Martin skriver fodboldklubben AGF:

Tiden som holdleder i AGF bød på mange resultatmæssige op- og nedture med to nedrykninger og to oprykninger.

– Men det var de store kampe mod Brøndby og FC København for fyldte tribuner, der gav de store oplevelser for mig. Også turen med holdet til Georgien i 2012 var en god oplevelse, selv om vi tabte sammenlagt til Dali Gori efter nederlag hjemme i Aarhus på 1-2 og ude på 3-1 med Peter Sørensen som træner og Brian Steen Nielsen som sportschef. Sammenlagt med fem år som holdleder for drengene i juniorligaen havde jeg nogle rigtig gode år i AGF. Jeg fik et rigtig godt forhold til spillerne, og det er ikke glemt, når jeg møder dem i dag til legende-møderne, siger Jørn Martin, der lagde mange timer i arbejdet i AGF, som han ønsker alt det bedste for.

Ribe blev vores by

Vores søn Jacob og svigerdatter Ditte flyttede til Ribe, og vi flyttede hertil for at kunne hjælpe til.

Sammenstemmende siger de to sønderjyder, at de er faldet godt til. Der er en ro, og man bliver godt modtaget her. Som tilflytter møder man megen venlighed, og der er noget helt specielt ved byen. I hverdagen er den 76-årige Jørn Martin 15 timer om ugen i Kvicklys delikatesseafdeling. Et job, han nyder. Men ikke nok med det, så tager Jørn gerne en tørn med, når der Ribelund Festival, hvor han passer grillen. Det er et job, han er glad for. Faktisk så meget, at han sagde ja til at hjælpe til ved fire årlige arrangementer. To diskofester, en Banko- aften og så er der julearrangementet.

Skal I tilbage til Sønderborg?

Nej. Det her er endestationen. Vi har før sagt noget andet, men der er ikke købt en returbillet, slutter Jørn Martin samtalen. Nu skal der gøres klar til aftensmaden, og der skal laves fiskefrikadeller. Jo den travle mand har altid noget, han skal. For øvrigt har han påtaget sig en tjans om lørdagen på biblioteket, der styrer han udskiftningen af aviserne.

Man går aldrig forgæves efter hjælp ved Jørn Martin.

Læs søndag om Ribe-drengen Torben Ravnborg Nissens kærlighed til fodboldklubben AGF.

Alice og Jørn Martin

Sammenstemmende siger de to sønderjyder, at de er faldet godt til. Der er en ro og man bliver godt modtaget her. Som tilflytter møder man megen venlighed og der er noget helt specielt ved byen.

Gammelsmølf takker af. Jørn og Alice viser den flotte plakat frem

 

Diplomer og beviser har Jørn mange af

 

Som tilflytter møder man megen venlighed og der er noget helt specielt ved byen. I hverdagen er den 76-årige Jørn Martin 15 timer om ugen i Kvicklys delikatesseafdeling. Et job han nyder.