Tekst & Foto: Johnny Tauman
15. maj 2022

Mens Ribe står på den anden ende med en tiltrængt Tulipanfest, fortsætter de mange små historier sit helt eget liv – og måske vil der torsdag blive besluttet, at Ølboden på Torvet overlever og at der ikke kommer kunst i rundkørslen ved Føtex. Forinden har REHH nok fået et gok, mens snakken går i menighedsrådene om “en grøn kirke”.  Endelig trækker det ud  med “Jernstøberiet Ribe”, idet sikring mod giftstoffer skal på plads gennem ændret / ny lokalplan.

Skiltningen ved Låningsvejen

I flere omgange har man drøftet, hvordan man undgår, at turister forvilder sig ud på Låningsvejen – og i værste tilfælde må forlade bilen enten til fods eller i beredskabets båd. Skiltet, der står i højre side – og kan overses – fortæller på tre sprog om farerne ved at køre på Låningsvejen, men der er stadig ingen anvisninger om aktuelle tidspunkter for tidevandet.
Da RYK IND RIBE var forbi i anden anledning, måtte en personbil vende om.
Tør du ikke køre selv – eller vil skåne din bil mod saltvand, så er det jo altid muligt at tabe med traktorbussen.

Skiltet med advarslen står placeret langs hegnet  til forlandet, som blev fotograferet med flodskarn til en tidligere artikel herom.

 

“Grøn kirke” med solceller og mølle

Sognepræst Ole Witte Madsen har et indlæg i det kommende kirkeblad for Kongeåpastoratet, som vender og drejer forskellige fakta om den grønne omstilling i forhold til kirkerne. Læs det spændende indlæg.

Den grønne omstilling er i fuld gang i mange kirker; det kaldes Grøn Kirke.
Ideologien har i længere tid forsøgt at sætte en dagsorden om, at folkekirken har pligt til at tage vare på Guds skaberværk ved bl.a. at mindske klimaaftryk, men det var været en lang sej kamp at ændre på noget i folkekirken.
Ruslands krig mod Ukraine har givet priserne på mange ting store nøk opad, og det har givet et økonomisk incitament, der tilsyneladende har større gennemslagskraft end den grønne ideologi. Pludseligt kan man se, at det faktisk kan betale sig (meget!), at erstatte gas og (især) olie med el – og at de gamle kirker og præstegårde egentligt er store klimasyndere.

Hvordan sparer man på energien?

Den nemmeste løsning på at spare CO2 og energi er naturligvis at lukke og slukke de bygninger, der bruger rigtig meget energi. Det er dog ikke det skridt, vi arbejder på.
Der var i marts flere møder i Sognehuset mellem diverse eksperter og folk fra menighedsråd og personalegrupperne, hvor der blev fokuseret på, hvordan og hvorledes man kunne spare på energien i kirkerne.
I nogle kirker er der en konstant varme, så såkaldt grundvarme. Det kan være nogle få eller flere grader for på den måde at sikre, både at kirkerummet ikke fryser helt til – for så tager det længere tid at varme op til en gudstjeneste eller kirkelig handling, og at der ikke kommer skimmelsvamp i kirken. Iflg. nogle eksperter er det dog ikke nødvendigt med grundvarme i kirken.

Mange kirker varmes hurtigt op

Tænk, mange kirkebygninger har siden 11-tallet stået uden varme det meste af tiden.
Rummet kan relativt hurtigt varmes op til en gudstjeneste, og det vil ikke koste mere, end hvis man har grundvarme.
Skimmelsvamp vil heller ikke florere, hvis man har en god affugter; for det er ikke kulden men fugten, der giver skimmelsvamp.
Desuden er der nye toner i forhold til gamle emner. Må man f.eks. isolere kirkens loft? ”Nej”, blev der råbt for bare en lille håndfuld år siden, men i dag siges der ”ja – uden tvivl”.
Isoleringen vil begrænse en del af varmetabet, men ingen isolering eller opvarmning kan forhindre, at der trækker koldt luft langs væggene. Det kaldes kuldefald og skyldes de høje, massive mure.

Solceller, vindmølle og jordvarme?

Skal der solceller på kirketaget? En vindmølle i tårnet? Lukker kirken? Nej. Bare rolig. Kirken er et gammelt hus, og der sker ingen større ændringer hen over natten. Der er ikke planer om at sætte solceller på kirketagene eller placere vindmøller i tårnet eller lægge jordvarme på kirkegården.
Vi lukker heller ikke kirken. Menighedsrådene holder fingeren på pulsen og går ikke i panik, men lytter til provstiudvalget, der arbejder på en rapport med konkrete forslag til menighedsrådene. Menighedsrådets opgave er bl.a. at sørge for vedligehold af de gamle kirker og præstegårde, men det skal gøres under skyldigt ansvar over for folkekirkens medlemmer og økonomien.

 

Så venter endnu et GOK på Sydfyn

Ribe-Esbjerg HH spiller mandag sin næstsidste kamp i slutspillet, når holdet i Phønix Tag Arena i Gudme møder GOG Håndbold, der stiller op som et såret dyr. Holdet blev nemlig kørt over af Bjerringbro-Silkeborg Håndbold i den forrige kamp, hvor det blev til et nederlag på ikke mindre end fjorten mål (34-20). Kampene mellem Ribe-Esbjerg HH og GOG har være intense og tætte i sæson 2021/2022, men mon ikke det bliver til en gok i selvforståelsen denne gang. På papiret ser hjemmeholdet ud til at hente to sikre point – med en sejr på fem-seks mål.

Effektiv fastholdelse i den sidste kamp i Blue Water DOKKEN

 

Ølboden på Torvet overlever

Ølboden blev opført i 2013 – Domkirkepladsens vinderprojekt tegnet af arkitekt Torben Schønherr indeholdt ikke en ølbod, men Realdania finansierede en ølbod designet af Torben Schønherrs Tegnestue. I 2014 blev det moderne udtryk nedtonet med en begrønning med efeu.

På torsdag skal Plan & Bydudviklingsudvalget som pkt 11 drøfte Ølboden på Domkirkepladsen.
Der har gennem tiden været mange meninger og holdninger til Ølboden – ikke mindst det æstetiske udtryk.
Direktøren for Teknik & Miljø Erik Jespersen indstiller, at Ølboden bevares som den er, og lejekontrakten tilbydes forlænget med Hotel Dagmar.

Sagsbeskrivelsen

Ølboden fra 2013 blev opført som en fast bygning. Ølboden kostede i sin tid 1 mio. kr. at opføre, så ønskes den fjernet fra Domkirkepladsen, bør der findes en anden velegnet plads til den.
Ølboden er udlejet til Hotel Dagmar på en uopsigelig 10-årig lejekontrakt med ikrafttræden fra den 15. marts 2013 og udløb til sæsonstarten i 2023.

Det er muligt at forlænge lejeaftalen på for eksempel 10 år igen.
Teknisk Forvaltning har ingen sammenlignelige lejeaftaler, så lejeperioden kan fastsættes i dialog med Hotel Dagmar.

Ølbodens åbningssæson svarer til den generelle udeserveringssæson på Domkirkepladsen, gældende fra sidste lørdag i marts til sidste lørdag i oktober.

Hvis boden besluttes fjernet skal det overvejes, hvorvidt boden kan udskiftes med en anden model, – eller om Hotel Dagmar i stedet skal have muligheden for at opstille en flytbar/mobil ”ølbod” på stedet. Teknik & Miljø har et reservelager med granitfliser til Domkirkepladsen liggende, så skal pladsen under ølboden retableres vil der kun skulle afsættes økonomi til selve belægningsarbejdet.

I foråret 2020 blev ølbodens udseende og placering drøftet i Plan & Miljøudvalget på foranledning af udvalgets formand Karen Sandrini. Der foreligger ikke nogen beslutning fra dette møde.

Da tanken om en fast ølbod dukkede op var der ingen, der kunne vide, hvor stor interessen for at lave udeserveringer på Domkirkepladsen ville blive. Domkirkepladsens gældende regulativ fra 2014 tager ikke tilstrækkelig højde for de mange forskellige udeserveringer med ditto udstyr, som sidenhen har indtruffet sig.

Hvis ølboden besluttes fjernet vil det være en god idé at få Domkirkepladsens regulativ opdateret, så det også angiver rammerne for, hvordan en potentiel flytbar eller mobil ølbod skal se ud, så der er en form for æstetisk samhørighed med en placering tæt på domkirken og domkirkepladsen.

 

Nej tak til udsmykning af rundkørsel

Billedkunstneren Leif Riddermand Vilandt ønsker at hædre redaktør N. C. Willemoes, som i 1899 startede Ribe Turistforening, med en skulptur, som han foreslår bliver opsat i rundkørslen Plantagevej, Nørremarksvej og Rosen Allé i Ribe.

Følgende beskriver skulpturen på baggrund af Leif Riddermand Vilandt´s mail af 31. oktober 2021 til Esbjerg Kommune..

  1. Skulpturen kan være i en kasse på knap 2 x 2 x 2 m.
  2. Skulpturens vægt er ca. 120 kg, med et mindre fundament af en natursten.
  3. Skulpturen ventes formgivet af 1 mm. rustfri Stålplade.
  4. Der er ikke specielle krav til fundamentet – bortset fra formgivningen.
  5. Forventede omkostninger til fremstilling, transport og opstilling anslås til ca. 150.000 Kr.
  6. Vedligehold består i afvaskning af skulpturen et par gange om året, efter behov.  Græsset slås med jævne mellemrum.
  7. Foto og illustrationer af kunstværket er vedlagt som bilag.
  8. Der vil være udgifter til forsikring mod hærværk mm.  Dæmpet belysning i vinterhalvåret tændes ved normal lygte tid.

Vurderes påkørselsfarlig

Et kunstværk af denne type vil virke som en fast genstand, som rent trafiksikkerhedsmæssigt er påkørselsfarlig.
På baggrund heraf samt ud fra et generelt forsigtighedsprincip om ikke at øge risikoen for personskader ved uheld er det Teknik & Miljøs vurdering, at der ikke bør gives tilladelse til opsætning af kunstværket i rundkørslen.

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø Erik Jespersen indstiller, at der ikke gives tilladelse til at opsætte den aktuelle skulptur, udført af Leif Riddermand Vilandt, i rundkørslen Plantagevej, Nørremarksvej og Rosen Allé i Ribe.

 

Udfordringer med forurening

 

Esbjerg Kommune skal ændre i lokalplanen for byudviklingsprojektet Jernstøberiet Ribe for at sikre, at forurening ikke siver op i de kommende lejligheder, skriver JyskeVestkystens Kåre Welinder i en uddybende artikel. RYK IND RIBE har tidligere i forhold til kloaksepareringen i Saltgade / Sct. Peders Gade skrevet, at nedrivningen forventes i gangsat i år, men i JVs artikel lyder det nærmere som om, det først sker i 2023.
Vi følger op, når den nye lokalplan skal til politisk behandling

(dronefoto: Ove Detlevsen)