Tekst & Foto: Johnny Tauman
28. april 2024

Foråret med de lune temperaturer er på vej efter en april med nedbørsrekord. Det betyder, at der har været aktivitet på bådpladsen ved Ribe Sejlklub. Cykelstien mellem Ø. Vedsted og Vadehavscentret har fået asfalt og endelig er vandstanden i Mølledammen, så vi kan se hen til endnu et år med masser af vand-/sumpplanter. Og så lige en irriterende parkering som et surt opstød.
GOD SØNDAG!

Bådpladsen næsten tømt

FARUP SMEDE med slogannet: VI LØSER ALLE OPGAVER var onsdag på bådpladsen for at fjerne de mange køreplader, som har været anvendt i forbindelse med at få bådene løftet på blokvogn og transporteret til Ribe Vesterå på den anden side af militærbroerne. En udgift, som Vejdirektoratet har påtaget sig ifm. de gener renoveringen af Ringbroen har påført bådejerne.

 

Pakkeaflevering

ØV! Når en pakketransport vælger at parkere sin bil, så gennemkørsel ikke er muligt. ØV ØV! Når der er tale om, at der skal laves en del papirarbejde, da pakkerne skal anmeldes.
ØV ØV ØV! Når en venlig forespørgsel om at skabe plads til gennemkørsel blot besvares med et negativt og flabet svar!
Det var ikke muligt at køre tilbage, da andre biler også holdt i kø.

 

Slidlaget kom på inden regnen

En af knasterne på cykelstien var den tætte placering i forhold til ejendommen Sdr. Farup Vej 5 – er løst med kantpæle langs landevejen

Så kom slidlaget på den nye cykelsti. De optimale forhold for at lægge denne asfalt var til stede onsdag eftermiddag efter en speciel formiddag, hvor en haglbygge kom forbi. Asfaltmaskinen kører med en hastighed på 4 m i minuttet – eksklusiv på fyldning af asfalt.
Michael Nørgaard, Nørgaard Anlæg, siger til RYK IND RIBE: – Hvis vejret vil, så kommer der striber på cykelstien i næste uge

Løsningen ved landejendommen Ø. Vedsted Vej 141 , er såvel kantpæle som autoværn

Bedre vilkår ved Vadehavscentret

Nørgaard Anlæg har også færdiggjort svingbane fra Okholmvej til Ulvehøjvej

Efter RYK IND RIBEs kilde er asfaltarbejdet udført

Her mangler afstribningen – men vil blive udført, så snart vejret tillader det – Okholmvej / Ulvehøjvej

 

Der er desuden etableret en buslomme til bedre parkeringsforhold

 

Et år mere….

På en af de dage, hvor vandstanden i Ribe Østerå og dermed Dagmaråen / Mølledammen var faldet i niveau!
Vandplanterne har virkelig slået rødder og er klar til en ny sæson – men også en beskæring fra åsystemet har fundet plads mellem Dagmarbroen og Andeøen.
Mon den har slået rødder? I Hvert fald spores en tydeligt vækst, der er større end siv og grøde!