Tekst, Foto og Collage: Johnny Tauman
25. august 2024

Lystlæsning

– I dette skoleår er alle elever og lærere på Ribe Katedralskole involveret i et nyt projekt kaldet ”lystlæsning”, skriver uddannelsesleder Anne Granum-Jensen i en pressemeddelelse. Hun fortæller. at formålet med projektet er at styrke elevernes læsefærdigheder og koncentrationsevne samt at motivere dem til at læse mere af ren og skær lyst!

Fysisk læsning hver anden uge

Rent praktisk foregår det sådan, at hele skolen hver anden uge i én lektion (45 min.) sætter sig med en fysisk bog og læser, mens computer, mobil og musik er slukket og pakket i tasken.

Præsenteret for flere genrer

I samarbejde med Esbjerg kommunes biblioteker har skolen i uge 34 haft besøg af to bibliotekarer, der har præsenteret alle vores elever for forskellige boggenrer og konkrete bøger for at sætte gang i læselysten. Under besøget kunne eleverne låne en bog med hjem, og på den måde skulle alle være klar til første omgang lystlæsning mandag d. 26.8. kl. 11.40.

45 minutters læsning

Elever og lærere skal læse på mandag kl. 11.40-12.25 og meningen er jo, at de skal koncentrere sig om det.

 

Fjernvarmerør  i jorden på Obbekjærvej

Dronefoto: Ove Detlevsen

I følge den overordnede tidsplan skal der graves ud til fjernvarme på Obbekjærvej til september. Der er afsæt to måneder til opgaven: september /oktober. I samme periode er der også graveopgaver andre steder i området – bla. på Lundgaardsvej. Droneoptagelsen viser også Plantagekrydset, hvor især det fremskudte helleanlæg på nordsiden gav mega debat i anlægsfasen. Flere bilister ramte anlægget, når de krydsede hovedvejen fra Obbekjærvej til Farupvej, men i dag hører vi ikke længere om denne udfordring.

 

Hvorfor køber man ketchup hos VW?

Ole Jacobsen nyder den tyske ketchup – tømmer gerne nogle flasker mellem hver service

En dag spurgte min nabo, Ole Jacobsen, mig, om jeg kendte den gode VW ketchup. Lidt med forbehold fik jeg så historien fortalt – og den er god nok!
– En gang jeg var til service med min VW Polo, så jeg en flaske ketchup stå i receptionen hos VW Ribe, fortæller Ole og tilføjer: – Jeg har/havde ledt efter en ketchup, der havde/har mere krydderi end de fleste danske, der ret søde i smagen. Det lever VW-flasken op til.
En flaske VW ketchup koster 40 kr. for en flaske.  Ole siger afsluttende: – Nu venter jeg bare på VW-pølserne, fordi VW- fabrikken er Tysklands største pølsefabrikant ifølge “pålidelig” kilde.
Og den er også god nok! Pølserne, der består af en stribe currywurstpølser (Currybockwurst) i en vakuumpakke, har reservedelsnummer: 199 398 500 A. VW pølsen er den mest producerede VW “reservedel”. Fortsættelse følger – måske 🙂