Tekst & Collage: Johnny Tauman
31. august 2024

SØNDAGSKRYDDEREN tager denne gang på en rejse med guldsmede, øget trafik med lastbiltræk fra Jernindustrigrunden, foromtale af den kommende litteraturfestival SKABT samt bekæmpelse af mårhunde.
GOD SØNDAG!

Har du mon set?

Pludselig landede den på et stativ i haven – en brun Kølleguldsmed (eller), som havde behov for en pause midt i den bagende sol. Og den sad der længe og lod sig ikke forstyrre. Jeg fik mulighed for på tæt hold at iagttage og nyde et flot insekt.

Og så kom tanken jo helt automatisk hen på den grønne Kølleguldsmed, som måske  har taget ophold i de Mølledammen eller Dagmaråen, hvor plantevæksten er tiltaget år efter år. Hvem mon tjekker op og registrerer.
Den grønne Kølleguldsmed er kendt for sine grønne forkrop og gule tegninger på bagkroppen. Ifølge naturbasen er den en af de mere letgenkendelige guldsmede i Danmark – beskyttet under habitatdirektiv og må ikke fanges / slås ihjel. Flyver fra juni til sidst i september.
Så det er nu, der skal registreres i 2024!
En tur ved Kanalstien ved Kammerslusen var en oplevelse med masser af smede i luften – men det var ikke muligt at komme helt tæt på med mobilkamera.

 

To entreprenørfirmaer

Fra mandag kommer der ekstra tryk på transporterne fra Jernindustrigrunden. Entreprenørvirksomheden Mads Vejrup A/S  fra Frifelt påbegynder transporten af 13.900 ton forurenet jord til RGS Nordic i Esbjerg. Mads Vejrup har fortalt RYK IND RIBE, at han har indgået en aftale med Esbjerg Kommune, som i alt vil medføre 1037 lastbiltræk á omkring 38 ton.
Imens fortsætter Nedbrydningsfirmaet P-Olesen med at fjerne fabrikshallerne. De nærmer sig hastigt det gamle vandtårn – og bygningerne mod Sct. Peders Gade står snart for tur. Materialer fra nedbrydningen bliver også fragtet bort med lastbiler.

 

Litteraturfestival

Den kommende litteraturfestival SKABT løber af stablen i Ribe i weekenden 20. og 21. september. Festivallen tilbyder ”litterær glæde og fordybelse”.

– Fokus i år bliver højst sandsynlig afsløringen af den kontroversielle statue af Hans Edvard Nørregård-Nielsen, der kommer til at stå på Tårnborg. Det vil med sikkerhed tiltrække stor opmærksomhed, siger Gitte Nikolajsen fra SAGA kommunikation. Læs mere om festivalprogrammet i SØNDAGSKRYDDEREN, der udkommer søndag d. 8. september.

 

Mårhundenes skæbne

– Mårhunden skal reguleres, da den som invasiv art kan ødelægge en helt biotop, hvor den dræber og spiser alt fra harekillinger til fugle, fortæller reguleringsjæger Johnny Iversen fra Ribe. Han oplyser til RYK IND RIBE, at han gerne se flere jægere, som ønsker at være med til at holde bestanden i Esbjerg Kommune nede.

Mårhunden er uønsket

Miljøministeriet er præcis i sin beskrivelse, hvorfor mårhunden er uønsket. Den udgør en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til den. Dertil kommer, at mårhunden hurtigt spreder og formerer sig – og som god svømmer kan en komme til områder, hvor ræven må give fortabt. Og så kan mårhunden også være bærer af rabies samt den farligere bændelorm Echinococcus multiloculus. Bændelormen kan være dødelig for mennesker, men parasitten kan også sprede sig til hjemmehørende vildt.

Nedlagde 65 på et år

Johnny Iversen oplyser, at der er færre mårhunde i Ribe-området end for 5-8 år siden. Han skønner, at der i år er skudt 50-60 mårhunde – dette tal skal holdes op mod, at Johnny selv tidligere skød 65 mårhunde på et år.

Arbejdsfordeling i parret

– Mårhunden har ”snydt” forskningen, der tidligere har udmeldt, at den får 8 hvalpe i snit, lyder det fra Johnny, som tilføjer: – I Danmark er tallet 11 hvalpe. Og så er det faktisk også spændende at se, hvordan et par har delt arbejdsopgaver, efter at hvalpene er kommet til verden. Det er hannen, som passer hvalpekuldet, mens hunnen går på jagt efter føde. Når hun så kommer tilbage for at lade hvalpene die i et kvarters tid, så kan hannen lige nå at spise noget grønt i nærheden.

Benytter også fælder

Mårhunden må reguleres døgnet rundt og året rundt. Det kan fx ske fra skydetårne med riffel eller glatløbet jagtgevær – mange gange om natten vha. natsigte.
– Men vi benytter os også af fælder, fortæller reguleringsjæger Johnny Iversen, der har et godt samarbejde både med Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. Sidstnævnte har givet to tons gratis fiskepiller, som er delt ud.

Spiller død

En anden speciel adfærd er konstateret, når en mårhund er blevet iagttaget og forøger at stikke af. Johnny Iversen indhentede en gang – iført vaders – en mårhund på flugt (det fortæller noget om farten 😊). Hvad gjorde mårhunden – i stedet for at være aggressiv? Den lagde sig ned og spillede død.

Sigte på reguleringsmål

Som tovholder i Esbjerg Kommune konstaterer Johnny Iversen i en afsluttende kommentar: – I dag træder vi ind i efteråret – og det er på tide at stramme op, hvis vi skal nå vores reguleringsmål. Folk, der færdes i naturen, vil opleve, at der er opsat skilte, hvor der er fælder og kameraer. Det er nemlig et lovmæssigt krav.

Faktaboks

Mårhunden er omtrent på samme størrelse som en ræv.
Pelsen er overvejende gråbrun, gulbrun eller rødlig med sorte hår på skulder og ryg.
Undersiden, benene og oversiden af halen er sort.
Hovedet er kort med en spids snude.
Under øjnene og ned langs siden af snuden er den sort.
Længde 50-80 cm, halen knap 20 cm. Vægt op til 10 kg

Mårhunden er ikke kostforagter og den æder mange forskellige slags føde, f.eks. ådsler, frøer, tudser, salamandre, snegle, biller, orme, korn, majs, æg og yngel. Selv rålam kan ende som bytte.

PS! Mårhunden må ikke forveksles med grævlingen, der er fredet.