Tekst & Foto: Johnny Tauman
23. oktober 2022
Denne gang kommer Søndagskrydderen vidt omkring – mødet med Graver Tine K. Jensen i Hjortlund, en forhenværende tømrer på Hygum Hjemstavnsgård, forskellige måder at regulere det samme vandløb ved Nymark – Hjortvad Å, hvor snæblen, laksen og havørreden gyder samt sidst, men ikke mindst: den flydende sandpumper er kommet til grusgraven ved Kalvslund.
God fornøjelse med “Kort & Godt” – og nyd søndagen!
Gravere strømmer til Hjortlund
Ikke mindre end 69 gravere / kirkegårdsgartnere er tilmeldt til Grandækningskursus, der finder sted mandag fra 10-12 på Hjortlund Kirkegård. – Jeg glæder mig helt vildt, fortæller graver Tine K. Jensen til RYK IND RIBE, da vi kikkede forbi torsdag formiddag. – Vi var før Corona mellem 80 og 100 til disse kurser, som FAKK (red: Gravernes faglige organisation) holder på en af områdets kirkegårde, så næsten 70 tilmeldte er flot!
Der startes altid med morgenkaffe, som menighedsrådet er vært for, og derefter er deltagerne inddelt i hold, fordelt på gravsteder, og så bruges der et par timer på at få afprøvet nye teknikker, samt få varmet op til de næste ugers grandækning på gravernes respektive kirkegårde. – Det er en form for ERFA med erfaringsudveksling, som mange ser frem til, og er i en tilpasset form, som alle inden for branchen kan deltage i, forklarer Tine K. Jensen. Når arbejdet er færdig, skal der skal spises frokost.
– Alle er velkommen til at komme at se, når der arbejdes med gran og dækningsteknikker samt færdige resultater på gravsteder, er den afsluttende replik fra Tine på Hjortlund menighedsråds vegne.
RYK IND kikker forbi.
Hold varmen med varmedunk
Fhv. tømrer Aksel Olesen viste rundt på Hygum Hjemstavnsgård, hvor især to specielle genstande fangede RYK IND RIBEs interesse. En varmdunk af metal i gårdens soveværelse, som straks sendte tanker til en måske forestående kold vinter. – Vand fra kogning af blødkogte æg, kan jo sagtens genbruges .-)
Og så var der skiltet ved det gamle kasseapparat fra en skohandler:
Her er beviset omkring regulativer

Esbjerg Kommune
Der tales meget om, at vandløbene skal sikre de bedste muligheder, så fiskene kan nå frem til gydepladserne langt inde i åsystemerne. Men kommunerne har forskellig opfattelse af, hvordan vandregulativerne skal følges – og et synligt bevis finder man på Nymark, hvor Hjortvad Å på den ene side af vejen plejes af Esbjerg Kommune, mens Vejen Kommune har den anden side.
Vejen Kommune skærer grøde og vedligeholder sine vandløb – og samler det afskårne siv og grøde ved broen – mens vandløbet i Esbjerg Kommune ser helt anderledes ud.
- Vejen Kommune
- Opsamling af grøde mm
Sandsuger bliver klargjort
Inden for de næste par uger, vil sandsugeren påbegynde sit arbejde i grusgraven på Hjortlundvej ved Kalvslund. Båden er netop ankommet fra mange års arbejde ved Oksbøl – og nu bliver “søen” en helt del dybere, end hvad en gravko kan klare.
Ferievikaren Jens fortalte, at der er anlagt en ny vej, så grusgraven kan blive endnu større. Der er desuden skærmet for støj ved anlæg af en høj støjvold rundt om grusgraven.
- Oktober 2022: Gravemaskinerne får “hjælp” ..
- Her bliver grusgraven udvidet – og der er anlagt en ny vej langs støjvolden