Tekst, Foto og Collage: Johnny Tauman
3. november 2024

SØNDAGSKRYDDEREN har denne gang valgt at se nærmere på forskellige forhold, som vil kræve en indsats på den ene eller anden måde.
Skibbroen og Johanne Dan står begge står foran udfordringer mht. vedligeholdelse.
Indsatsområdet om ændringerne af stemmeværkerne til frit strømmende stryg? Hævelse af minimusvandstanden i Ribe Vesterå.
Midtmøllestrømmen bredkanter slidt efter årets rekord vandmængder,
og endelig de endnu  manglende handlinger i forhold større planter og træer bag Gærpigen ved Mølledammen.
Hvad tænker du mon? Og kan opgaverne prioriteres?
GOD SØNDAG!

Skibbroen og Johanne Dan

Udviklingsplanen for Det maritime Ribe og Skibbroen ligger færdig inden for et års tid. Der er på budgettet afsæt midler til at undersøge Skibbroen, men indholdet er ikke meldt ud endnu. RYK IND RIBE har flere gange beskrevet, hvordan planter og gevækster ødelægger kajen – og påvist områder, der er undermineret. Der venter formentlig større opgaver.
Og inden Johanne Dan får ”vintertøjet” på, så er der tid til at planlægge forårets renoveringsopgaver. På torsdagens foto se områder everten, som skal nymales etc.

 

Frislusen og tanker og stryg

Etablering af stryg i stedet for styrt i de tre å-løb i Ribe By.
I følge Vandmiljøplan 3 er et muligt indsatspunkt for Ribe Å at fjerne de tre spærringer (læs stemmeværker) i Ribe By.
Hvis dette indsatspunkt kan realiseres, vil det betyde forbedret passage for blandt andet lampretter, snæbel og laks.
I dag er det kun de stærkeste svømmere der kan passere, og da kun ved regnhændelser med rigtig meget afstrømning, hvor stemmeværkerne åbnes helt.
Men svømmer snæbler ikke via Stampemølleåen – eller i Tved å?

Et projekt om hævning af vandstanden i Ribe Vesterå er i den indledende undersøgelsesfase. Projektet vil være et vandområdeprojekt, som skal mindske kvælstofudledningen til Vadehavet, og holde kultursvampen under Ribe middelalderbykerne fugtig.
En eventuel hævning af vandstanden i Ribe Vesterå vil bringe vandstanden tilbage til forholdene der var, inden der blev gravet direkte passage fra Ribe til Vadehavet uden om den store åslynge. Ved Hovedengen vil det muligvis betyde en vandstandshævning på ½ meter i forhold til minimumsvandstanden, og dermed medføre en ændret vandstand ved gydeområderne for hav- og flodlampret.

Midtmøllestrømmen

Midtmøllestrømmen bliver sammen med Ydermøllstrømmen nævnt, når der er tale om lampretter. De store vandmasser der er sendt stemmeværkerne i 2024 har naturligvis skabt en vis erosion i betonsiderne mellem bygningerne og strømmene. Se nu blot billederne fra Midtmøllestrømmen, hvor der er større huller.

Netop de nævnte strømme har gydeområder – de grusede stryg neden for stemmeværkerne. Det er ikke kendt præcist ,hvor stor udstrækning gydeområdet har, men kommunens vandløbsmyndighed har ikke observeret gydende lampretter på strækningen nedstrøms gangbroen, der går fra Hovedengen til restaurant Kolvig.

 

Fældning af træer?

Der er stadig tid til at fjerne større træer og buske i cementkajen langs Mølledammen bag fx Gærpigen. Esbjerg Kommune har oplyst over for RYK IND RIBE, at et sådant vedligeholdelsesarbejde kan udføres uden at gribe ind i sagen om vedligeholdelse af vandløbet.