Tekst & Foto: Johnny Tauman
5. maj 2024

SØNDAGSKRYDDEREN har set på de store sandmængder, der er pumpet op af Kongeåren ved Gredstedbro – og en rød pyt på Kærbøl Markvej. Hvor mon den stammer fra – og hvem skal fjerne den? På Munketorvet er der for alvor kommet kampe i skyderiet fra lindetræerne – og endelig byder Rytmisk Kor Ribe på gratis koncert.
GOD SØNDAG!

Sandfang er tømt – masser af sand

Bilister, der kører på motortrafikvejen ved Gredstedbro, kan se, at Esbjerg Kommune har tømt sandfanget i Kongeåen. Og der er masser af sand i det yderste bassin, som er fyldt til “bristepunktet”. Sandfanget blev etableret for år tilbage som et element til at hindre oversvømmelserne i engene vest for Vilslev.

 

Mystisk væske i pyt

 

Da RYK IND RIBE kørte på Kærbøl Markvej, fangede en rød pyt i vejkanten opmærksomheden. Kameraet blev hentet frem for at dokumentere en væske, som ikke lugtede. Men hvad mon har farvet pytten så kraftig rød? Måske kan en læser være med til at opklare det?

 

Lindetræerne skyder

På Munketorvet kan man glædes over den mange lysegrønne skud, der er på lindetræerne, som blev beskåret tilbage i januar. Stands op og nyd et af de sikre forårstegn!

 

Gratis koncert med kor

Rytmisk Kor Ribe inviterer til en koncert, hvor repertoiret er en blanding af danske og udenlandske viser og sange fra forskellige tidsladre og genrer.
Britta Flansmose fortæller, at koret af omkring 40 medlemmer. Hun fortæller videre til RYK IND RIBE: – Vi har faktisk 15 års jubilæum i år. Koret ledes af Maja Haue Morthorst.