Tekst, Foto & Collage: Johnny Tauman
11. september 2022
Der sker utrolig meget i løbet af en uge – og her kan Søndagskrydderen samle op på småt & STORT.
Den lille historie giver måske plads til videre snak ved morgenbordet eller refleksioner ved mødet med andre mennesker.
God læsning på en forhåbentlig god søndag!
Øv! – Graffiti på jernbanebroen
Hvorfor? Ja, det er så mænd ikke bevoksningen i Mølledammen (Dagmarsåen), som forarger i denne notits. Hvorfor skal den historiske jernbanebro nu have grafitti – hvem har glæde af at spraye grafisk ringe bogstaver og ord – og udtryk. Find da noget andet og bedre at bruge tiden på. Nu må vi bare håbe på, at Banedanmark snart ser forbi Ribe og får fjernet grafittien

Og ikke nok med, at der er skrevet ved gangbroen – personen har også set stort på advarsler om at færdes på broen, hvor forbudsskilte advarer mod tog.

Ikke langt derfra har andre (eller de samme) personer smidt soldater i åen – og dermed gjort det mere usikkert at passere forbi arbejdspladsen , hvor der sker udlægning af sten og sand på Andeøen.

Foto: René Jørgensen
Henvisning til museer

(Foto: René Jørgensen)
Det skilt der for mange turister har manglet i byen om museerne i Sortebrødregade kom ikke op. Derimod fik malerfirmaet Asbjerg Olesen tirsdag i denne uge malet “MUSEUM” på væggen ind til Quedens Gaard. Forbipasserende ripensere kunne ikke huske, om det var nyt og blot blev malet op. RYK IND RIBE kan oplyse, at det er nyt, og “skiltningen” helt sikkert vil guide gæsterne ned til de to museer, selvom der står skrevet MUSEUM.
Spoilere ødelægges ved udrykning

I meget lang tid har bilister på strækningen fra Odins Plads videre i Sct. Nikolaj Gade fået ødelagt fælgene på deres biler ved at køre mod en kantsten ved en kloakrist. Trafikkulturen ændrede sig, så bilerne valgte at køre med højre hjulpar på fortovet.
DERFOR var der glæde i april, da Esbjerg Kommune fik ændret vejforløbet og anlagt et bredere fortov. Ja, faktisk var der mange LIKES til artiklen herom.
MEN! Nu blev det så udrykningskøretøjer fra Sydvestjysk Brandvæsen og Politiet, som fik problemer. Det viste sig nemlig, at bilerne ved udrykning fik ødelagt frontspoilere, når de kørte fra forpladsen videre ud på Sct. Nikolaj Gade – “dykket” ned mod kloakristen var blevet for dyb.
Projektleder Karsten Gram fra Esbjerg Kommune fortæller til RYK IND RIBE, at forholdene på stedet vil bliver reguleret inden for de næste 14 dage – så hold øje med brolæggeren, når han går i gang. Denne regulering skal nemlig være tilfredsstillende for alle brugere. Skal justeringen være 5 cm i niveauforskellen – mindre eller mere?
- Blev ændret medio april i år
Kontraster i gadebilledet
Da regnen i flere perioder væltede ned over byen i denne uge, så var gode råd dyre. Det har jo ikke været normalt med regn i denne sommer, som har sat adskillige tørke rekorder. Mange ansatte som fx. hos Matas kunne stå alene i butikken og iagttage de tunge dråber, mens en lærer havde tænkt kreativt i den unormale situation. NORMAL i Saltgade havde løsningen: engangsregnfrakker – og så afsted videre ud til byens seværdigheder.

Nogle dage kom solen dog hurtigt tilbage – og så var der igen liv i gaderne og ved fortovsserveringerne.

(Foto: René Jørgensen)
I bybilledet kunne man møde Dorit Iversen fra Dagtilbudstjenestens Middelalders Ribe, hvor børn fra dagplejen og børnehaverne i hele Esbjerg Kommune tilbydes en kulturel og historisk oplevelsessti gennem Ribe.
Middelalders Ribe er blevet til i samarbejde mellem Myrthue-natur, Kultur & Læring og Sydvestjyske Museer.













































































