Tekst & Foto: Johnny Tauman   Dronefoto: Ove Detlevsen
16. juli 2023

Ofte opdager man nye sider af byen og dens omgivelser ved at fotografere med drone – se nu blot den lille skov. Katedralskolen sender klart signal og så er der et opgør med stavemåden af fx. DagmarSbroen eller Dagmarbroen mfl. Til sidst vender vi Ribe Badminton Clubs fællesstart med Natminton.
GOD SØNDAG!

Lille skov – hvad er historien?

 

Hvem kender historien?

Imellem jernbanen og Plantagevej  – syd for bebyggelsen på Obbekjærvej ligger der et område med skovbevoksning. Hvad er historien med skoven og området? Og er der tale om et privat grundstykke – eller er hvordan er ejerforholdet. Og ikke mindst: Er der planer for området mht. evt. bebyggelse?

Blomster og klart signal

 

Et klart budskab

Ribe Katedralskole sender på området ved Idrætshallen på Damvej et klart og tydeligt signal: På Ribe Katedralskole har vi plads til alle – Også naturen. Det er berigende med de mange blomster – og til august begynder mere end 200 elever mange års skolegang i Puggaardsgade.

Med eller uden “s”

 

RYK IND RIBE har fået nogle kommentarer i forbindelse med artikler om Mølledammen, som de lokale ripensere hellere vil kalde Dagmarsåen. Både Ribe Ugeavis og andre medier skriver Dagmarsåen med “s” – ligesom det også fremgår ved søgning er tilfældet i nogle henvisninger til billeder på arkivdk – arkiv Ribe Byhistoriske Arkiv (RBA).
Når vi anvender stavemåden med “s” – DagmarSåen – så er det den analoge forståelse ift. DagmarSbroen – og DagmarSgade.
Vi har fået oplyst, at RBA som hoved regel skriver således: Dagmarbroen.
Når det er sagt, så beskriver de gamle kort åsystemet øst for Ribe som Nipså – og i Tange har vi jo også både Åvej og Nipsvej.

Badminton i mørke som opstart

 

Som noget nyt afholder Ribe Badminton Club en OPSTARTSDAG den 12. august, så vi kan sætte gang i den nye sæson sammen, fortæller Janni Weis til RYK IND RIBE. Alle klubbens medlemmer er inviteret til spil i hallerne, Natminton (badminton i mørke) og fællesskabshygge. – Vi glæder os, og håber, at de private billeder kan inspirere til en anderledes omgang badminton, lyder det fra Jannie, som senere vender tilbage med det endelig program.