Tekst & Foto: Johnny Tauman
3. januar 2023
Er du på bytur og i nærheden af Toldboden på Overdammen, når en regnbyge åbner sig og gør det nødvendigt at søge ly – så vælg indgangen gennem den grønne port til den flotte udstilling skabt af Ribe Træskibslaug. De store fotostater i udstillingen udskiftes og suppleres, når nye opgaver er løst.
Her vil du opleve historien om Karen af Mandø – og hvordan Johanne Dans sværd er blevet renoveret. Og meget, meget mere.
Toldboden er bygget i klassisk stil i 1831 – og er som bygning ikke en attraktion, som får turister til at valfarte til byen. Den indgår som et af de flotte gamle huse.