Tekst & Foto Johnny Tauman
13. januar 2019

Snæblen og alle andre fisk og laksearter har mange muligheder, når de fra Vadehavet ad Ribe Vesterå kommer under Ringvejsbroen. De kan bevæge sig lige frem op i området med Skibbroen og sluserne – de kan vælge Stampemølleåen til højre og benytte den anlagte faunapassage for at komme videre til Østeråen – eller de kan svømme til venstre ad Tved Å – og senere i Kalvslund området fortsætte ”over” i Hjortvad Å mod Sdr. Hygum.

Begrænsede forstyrrelser

View fra Ringvejsbroen, hvor Tved Å munder ud i Ribe Vesterå

Tved å går bag støberigrunden

Tved Å løber mellem parkeringspladser ved Kvickly

Tved Å slår et sving bagom SeminarieHuset, inden den fortsætter under jernbanen

Vandet risler ud af sandfanget

Sandfanget – søen – ved Ribe Fritidscenter

RYK IND RIBE har set nærmere på vandløbet fra Ringvejsbroen – forbi Kvickly, Seminariehuset, Sandfanget ved Ribe Fritidscenter, broen ved Juels Allé og Vesterenge.
Der var forholdsvis meget vand i åløbet – som havde en pæn strøm uden de store forhindringer.
En enkelt lystfisker var ude med snøren ved sandfanget uden dog at have fået noget ”på krogen”.

Åen ved Juels Allé

Der er rimelig vandmængde og strømforhold

Tved Å kommer i rolige omgivelser

Fiskene, der vælger at svømme ad Tved Å og videre, vil kun mærke mindre forstyrrelser omkring Kvickly / Seminariehuset og måske beboerne ved Klostermarken – ellers henligger vandløbet uberørt med gode muligheder for at gyde.