Tekst & Collage: Johnny Tauman
24. september 2020

– Der grines en hel del, hver gang vi er sammen, fortæller Anette Ebsen Sørensen, der har været instruktør på SMART-træning / hjernegymnastik i Roager, siden hun blev uddannet tilbage i 2017.
Og budskabet er ikke til at tage fejl af: hank op i manden, konen / naboen / vennen / kollegaen og dig selv – og FÅ EN PÅ OPLEVEREN.
Og, der er også plads til dig, Johnny, lyder det uden tøven!
Øvelserne er ikke specielt fysisk udfordrende, og de fleste kan endog udføres siddende på en stol – derfor skal fysikken ikke være en bremse / undskyldning for manglende deltagelse.

Har haft hold siden 2017

Anette har haft hold forår og efterår siden 2017 – men Covid-19 betød en tidlig nedlukning i marts. – Men nu er vi klar igen, med de forholdsregler der skal til. En sæson består af 10 gange, hvor vi øver balance, koordination, orientering, samsyn og en hel masse mere, fortæller Anette og beskriver en eksempel på en time. Den er delt op, så hver øvelse varer ca. 10 min. Her er det instruktørens job at stoppe legen inden – og mens hjernen stadig trænes.

Træning torsdag formiddag

Placeringen af træningen er torsdage mellem 9-10, så det henvender sig mest til hjemmegående, men kan bruges til alle aldre. Anette fortæller således om en efterårsferie, hvor børn og børnebørn med stor succes deltog.
Der er også øvelser, hvor der er brug for hele salen. Det er især de øvelser, hvor der trænes orienteringssans.

Massiv baggrund som instruktør

Anette har en stor faglig baggrund for at være instruktør i SMART-træning. Hun arbejder til daglig i sin klinik som massør og har gjort de siden 2013. Tidligere var hun ansat på Magrethegården i 11 år på et demensafsnit og efterfølgende 7 år på et fitnesscenter.
-Jeg blev tændt af kurset med træning af hjernen – og kunne se meningen hermed, lyder det tydelige budskab, der glæder sig, når deltagere kommer og fortæller de kan mærke der sker noget med hukommelsen.

Kontingent – og kaffen….

For at få plads på holdet må mand betale 450 kr for 20 gange (både efterår og forår): Mange har tegnet et multikontingent for 1300 pr år. Det giver adgang til fitness og alle de hold KVIK 70 udbyder. Anette Ebsen Sørensen sidder klar med mobiltelefonen – 2262 3130 – for at kunne give yderligere informationer – du kan også sende en SMS.
Efter hver træning er der tid til en kop kaffe, så det sociale betyder også en del.