Tekst og foto af Hasse Jørgensen, torsdag den 3. oktober 2024

For den kendte og anerkendte kunstner, Luise Hindsgavl, har den bygning, der i dag rummer Ribe Kunstmuseum og tidligere familien Giørtz, altid været spændende og fascinerende.

– Og det er, siger hun selv, derfor helt fantastisk, at jeg har fået lov at lave en udstilling om huset og dets tidligere familie.

Louise Hindsgavl fortæller med begejstring om udstillingen Genskabt, mens hun denne torsdag formiddag viser rundt på udstillingen, der er skabt på kunstmuseets 1. sal. En udstilling, der er fernisering på i morgen, fredag den 4. oktober og som herefter er åben for publikum.

Og hvilken udstilling er der ikke tale om? Det er en anderledes med dybt fascinerende, spændende og betagende udstilling, hvor flere og flere detaljer afslører sig, efterhånden som man iagttager de udstillede effekter, der primært består af en stor opsats – husets oprindelige veranda – og mange figurer i stentøj, der skildrer de enkelte familiemedlemmer med de karakteristika, som Louise Hindsgavl har fundet gennem sine studier af familiemedlemmerne og deres historie.

Og det er bl.a. her, udstillingen bliver særdeles spændende for, som i alle gode kunstværker dukker der hele tiden nye detaljere frem, der hver især kan fortolkes og fortæller sin egen del af historien.

Og samtidig får beskueren i det skriftlige materiale om udstillingen nye ting at vide om familien Giørtz og deres i dag berømte hus, der under Giørtz ejerskab blev kaldt slottet. Oplysninger, der for de fleste vil være ukendte.

En af de ting er den store, pompøse veranda ud mod haven, der af Louise Hindsgavl er bygget i let metal og bomuldstråd.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Louise Hindsgavl ved den pompøse veranda

– Verandaen blev fjernet, da ripenserne overtog bygningen for at gøre den til kunstmuseum. Muligvis blev den fjernet, fordi den var lavet i jern, der som bekendt kan forgå. Den var jo et billede på storhed og fald, og derfor har jeg også lavet den i let metal og bomuldstråd, fortæller Louise Hindsgavl.

Symbolerne i figurerne

Hvordan symbolerne er bygget ind i Hindsgavls figurer ses bl.a. af figuren af Giørtz selv: – Da han startede, byggede huset og fabrikken, troede han, han kunne gå på vandet. Derfor står han med fødderne i en sø af vand, oplyser Louise Hindsgavl.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Nogle af Louise Hindsgavls spændende og dramatiske figurer

Et andet eksempel er figuren Elisabeth. Hun blev adopteret af ægteparret Clara og Balthazar Giörtz. Hun gik gentagne gange imod sine adoptivforældres ønsker, og valgte sin egen vej trods konsekvenserne.

To gange blev hun smidt ud af hjemmet, og det må have givet nogle dybe ar på sjælen at være i så stor konflikt med sine adoptivforældre.

I hendes portræt fremstår hun i bevægelse, men også tøvende, med et blik tilbage på ophavet.

Det, der kunne været hendes kjole, er forrevet og minder om tentakler, der svinger om hende i en søgende bevægelse. Ansigtet er oplyst, så vi får anelser om, at hun når frem til en god tilværelse. Hendes liv sammen med Jacob A. Riis beskrives som lykkeligt, og sådan ser det også ud på fotografier af dem.

Ripenserne stod sammen den gang og nu

Udstillingen er også fortællingen om, hvordan ripenserne stod sammen og erhvervede bygningen og fik den lavet til kunstmuseum, da fabrikant Giørtz gik økonomisk ned grundet en eksplosion i en dampkedel på fabrikken.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det 16 meter lange vævede kunstværk. Værket er primært lavet af voksne kvinder, men en 13-årig pige og en mand mødte også op og var med.

– Den gang stod ripenserne sammen, og jeg fik ideen til at lave et kæmpe stykke vævet kunstværk lavet af flere lokale kvinder. Jeg var meget spændt på, om det ville lykkes, men første gang, vi havde møde med interesserede, måtte skolestuens stole suppleres med stole fra kantinen, og vi måtte desuden finde taburetter. 58 kom der. Det var fantastisk.

– Blev de alle under arbejdet?

– Der var en hård kerne på omkring 25, der blev og fuldførte værket.

– Hvad skal der ske med det, når udstillingen er færdig?

– Jeg håber, at vi kan finde et sted, hvor det kan blive, siger Louise Hindsgavl, der også fortæller, at der var opsat to regler under projektet. Ellers var der frit spil, for hvor der er frihed er det sjovt, og det skulle være sjovt.

– Den ene regel var, at jeg havde valgt nogle farver, som skulle bruges, den anden var, at man ikke måtte trevle op, hvad andre havde vævet. Men vestjyder er gode til at omgås regler, så da en dame spurgte, om der også måtte væves omvendt hvilket i realiteten er at trevle op, måtte vi indføre den tredje regel mod omvendt vævning, fortæller Louise Hindsgavl med et grin.

Arbejdet med vævningen foregik på små væve, hvor folk kom til og gik fra, og det, der var begyndt af den ene, blev fortsat af den anden med et fantastisk samlet resultat, der i dag fylder ikke mindre end 16 meter i længden.

Genskabt er en helt anderledes udstilling, end de guldaldermalerier, der ellers er kunstmuseets flotte særkende. Genskabt er en udstilling, der varmt kan anbefales fordi den både i det kunstneriske og det skrevne materiale giver en helt ny oplevelse, kunstnerisk og æstetisk, samt en udvidet fortælling om familien Giørtz.

Fakta

Louise Hindsgavl er født i 1973, opvokset lige uden for Ribe og uddannet fra Designskolen Kolding i 1999.

Hun arbejder indenfor en bred vifte af materialer som porcelæn, stentøj, og tekstiler. Hun har udstillet i både ind­ og udland, og er repræsenteret i flere væsentlige samlinger som Ny Carlsbergfondet, Statens Kunst­ fond, Designmuseum Danmark, CLAY Keramik­ museum Danmark, Museum of Art and Design (New York), Victoria and Albert Museum (London) og Musée des Arts Décoratifs (Paris). Hun bor og arbejder i København.