Tekst og grafik: Tina Christensen, foto: privat, 23. november 2020
Så er det nu på lørdag den 28. november, at hovedvej 11 nord for Ribe spærres af, imens baneoverskæringen gøres bredere. De berørte beboere på Plantagevej har naturligvis fået tilladelse til at køre ind til deres huse – altså sigsakke sig igennem bomme og chikaner – som Vejdirektoratet skriver. Også Skovgrillen har adresse på Plantagevej, og ejer Cindy Aggertoft fortæller, at tilladelsen også gælder Skovgrillens kunder. – Vores kunder må ligesom beboerne køre igennem afspærringen og ind til grillen. Der kommer et skilt op, hvor der står “Ærindekørsel” – fortæller hun.
Åbningstiderne for Skovgrillen er ændret i de 2 uger arbejdet er i gang – fra på mandag den 30. november er der åbent fra 11 – 17 på hverdage, mens der er lukket i weekenden. – Det betyder meget for vores daglige kunder, der køber grillmad og dagens ret, at vi har fået lavet denne ordning med Vejdirektoratet – fortæller hun. Skovgrillen er tilbage med normale åbningstider og weekendåbent fra mandag den 14. december.

Skrivelsen fra Vejdirektoratet

Tegning fra Vejdirektoratet med Skovgrillen indtegnet.









































































