Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, onsdag den 15. januar
Hvem kender ikke sangen: ”Auld log syne”, der på dansk er blevet til den lige så populære ”Skuld gammel venskab rejn forgo”
De fleste tillægger Jeppe Aakjær æren for sangen, men sagen er, at Aakjær har lavet en rigtig fin oversættelse af den skotske originalversion ”Auld long syne”, der er skrevet af Robert Burns.
Robert Burns betragtes som Skotlands nationaldigter, og han fejres på lørdag den 25. januar ved en skotsk aften på Hotel Ribe. Her vil der blive lejlighed til at opleve den rigtige, gode skotske musiktradition.
Det er Rod Sinclair, Ribe, der står bag denne aften. Rod Sinclair er, som mange ved, af skotsk oprindelse, og han har samlet tre dygtige musikere i bandet Scotia Nostra, som vil levere musikken denne aften. Ud over Rod Sinclair er det Peter Eget, Stephan Søgaard Sørensen og Christopher Davis Maack.
Scotia er det gamle latinske ord for Skotland, og Rod Sinclair betegner de tre musikere, der sammen med ham selv udgør bandet, som nogle af de dygtigste musikere i landet på violin, bas og harmonika.
Aftenen vil forløbe på den måde, at der først spises traditionelt skotsk som haggis, hvortil der på ægte skotsk maner drikkes whisky, af de der har lyst.
Derefter er der underholdning med nogle af Robert Burns musik og tekster, og efter en pause lægges der op til dans, hvor der danses typiske skotske danse både i form af kædedans og pardans.
– Og det er danse, der er så lette, at alle kan være med, understreger Rod Sinclair.
Robert Bursn blev født den 25. januar 1759 og døde den 21. juli 1796.
Han betragtes som Skotlands nationaldigter og fejres over hele verden. Han er den bedst kendte af de digtere, som skrev på skotsk, selv om mange af hans værker er på engelsk med en “let” skotsk dialekt forståelig for andre end skotter. Han skrev også på normalt engelsk, og i disse værker er hans politiske eller borgerlige kommentarer ofte mest direkte.
Han er pioner inden for romantikken og inspirerede efter sin død grundlæggerne af både liberalisme og socialisme. Som et kulturikon både i Skotland og for skotter over hele verden er fejringen af hans liv og værk nærmest blevet en national karismatisk kult op gennem det 19. og 20. århundrede, og hans indflydelse på skotsk litteratur har længe været meget stærk. I 2009 blev han valgt som den “største skotte” efter afstemning på den skotske tv-kanal STV.