Tekst: Johnny Tauman        Privat foto
11. december 2019

Den kendte skonnert ”FULTON” kommer i sidste halvdel af 2020 ind i Vadehavet, hvor de vil lægge en bøje, som alle andre større fartøjer kan navigere efter og lægge til ved. Det er kaptajn Jakob Jensen, der har oplyst, at det er en af planerne for skonnerten, der har sejlet på Nordatlanten og bla. transporterede klipfisk fra Newfoundland til Spanien.
I 1970 overtog Nationalmuseet Fulton. Man havde et ønske om at bevare netop en jagtbygget tremastet slettop skonnert, og der blev påbegyndt en genoprigning til oprindeligt udseende.
Fulton sejler med unge. Derudover sejles der primært lejrskoletogter med folkeskoler, ungdomsskoler, privatskoler m.m.

Af andre gæster kan også nævnes: handicappede, arkæologiske dykkere, Lions Youth Exchange program, spejdere og andre ungdomsforeninger.
Den planlagte bøje er et kæmpe cadeau til de personer, som arbejder for sejladser i Vadehavet. Og det er således også kun anden gang, at Fulton er på besøg her.
RYK IND RIBE erfarer, at bøjen vil blive placeret mellem Ribe Kammersluse og Sønderho Havn – Ribes “udehavn”.