Tekst og foto: René Jørgensen
13. februar 2024.

Michelle Dreier åbner en klinik mere, og valget faldt på Esbjerg

Michelle Dreier, der driver og ejer SKÖN BY DREIER i Sdr. Farup, åbner en klinik mere. Kirkegade i Esbjerg er placeringen for den nye klinik, og det er ikke en tilfældighed, at det bliver der, den nye klinik skal åbne. Michelle Dreier faldt for butikken med det samme, som åbnes sammen med Rasmus Rasmussen, der driver Laserremovalclinic.

Den nye klinik vil blive betjent af Michelle og fire medarbejdere, der er flexible i forhold til at behandle i både Ribe og Esbjerg.

Der er travlhed i den lokale klinik, og da en stor del af kunderne kommer fra Esbjerg, var valget af by ikke så svær. Siden starten i Egebæk/Hviding tilbage i 2018 og flytningen til de imponerede lokaler i bunkeren i Sdr. Farup i 2021, er det gået stærkt.

Roen og stilheden, når man træder ind i bunkeren, sammenholdt med den dekorative indretning signalerer, at her er man kommet det rigtige sted. OG klinikken er ikke kun for kvinder, der vil forkæle sig selv. Der begynder at komme flere mænd – i alle aldre, og når klinikken i Esbjerg starter den 1. marts 2024, vil der også blive satset på behandling af mænd.

– Der kommer mænd, der behandles mod SCALP – Hovedbundspicmentering (tyndhåret), fortæller Michelle Dreier, der oplever, at det ikke længere er tabubelagt at henvende sig for denne behandling. – Mænd kan også godt lide at se godt ud, og det kan deres kvinder selvfølgelig også, fortæller Michelle med et smil.

Akademy – vi uddanner også her

Uddannelsen, der lærer dig, hvordan du skaber Permanent Makeup, der fremhæver den enkeltes naturlige skønhed. Et nyt tiltag med undervisning af dygtige artister.

Om SKÖN Academy fortæller Michelle Dreier:

Vores kurser henvender sig til alle, der interesserer sig for skønhedsbranchen og ønsker at tilføje Permanent Makeup til sine behandlingsmuligheder. Der er ingen specifikke krav, for at blive optaget som artist hos os. Det kan dog være en fordel at have passion og viden om fysiologi og hygiejne samt evnen til at forstå sig på farver og proportioner og have gode tegne- og makeupfærdigheder. Man kan læse meget mere om SKÖN Acadamy på klinikkens hjemmeside HER

Omfattende karriere inden for skønhedsbranchen

Michelle er ekspert inden for permanent makeup med mange års erfaring inden for branchen og er ansigtet bag SKÖN. Michelle Dreier startede selv SKÖN tilbage i 2018, hvor hun i dag har vækstet virksomheden større med 3 ansatte.

Hun har en omfattende karriere inden for skønhedsbranchen, der strækker sig over flere år. Michelle er passioneret og dedikeret til sit arbejde. De seneste 6-7 år har hun dedikeret sig udelukkende til Permanent Makeup, hvor hun har fungeret som praktiker. Hendes primære fokus er at opnå en naturlig fremtoning, og hun udfører en bred vifte af Permanent Makeup, både inden for æstetiske og medicinske områder. Michelle finder stor glæde i at se tilfredse kunder, der opnår smukke og naturtro resultater.

Michelle Dreier vil sammen med Josefine Vizago undervise dygtige kursister i Danmark og dygtiggøre dem inden for branchen. Josefine er en talentfuld og erfaren permanent makeup artist.

Med over et årti i branchen har hun en stor erfaring og viden inden for Permanent Makeup, teknikker og pigmenter. Josefine har arbejdet med PMU siden 2008, og selvom hun oprindeligt er uddannet jurist ved SDU i Odense, har hun valgt at leve af sin hobby og passion for Permanent makeup.

Hun har haft klinikker i både Danmark og Frankrig og har også undervist i eget akademi. Hun sætter det naturlige look i fokus og laver alle former for PMU. Josefine elsker at se flotte resultater på glade kunder.

For Josefine drejer en behandling sig ikke kun om at opnå smukke resultater, men også en helhedsoplevelse, der skal give kunderne et pusterum af forkælelse i en travl hverdag. Hun har speciale inden for øjenbryn med strå teknik.

Samarbejdet med laserkæde

– Som noget nyt kan vi nu som de eneste i Danmark tilbyde den konstellation med lasertech og micropicmentering. Samarbejdet bliver med Rasmus Rasmussen, der driver Laserremovalclinic i de største danske byer, og virksomheden er et godt brand. Det passer fint sammen med vores koncept, lyder det fra den travle indehaver, før hun modtager dagens næste kunde.