Tekst: Renè Jørgensen foto: privat
6. oktober 2022.
Skolernes valgfagsordning besøger lokale virksomheder i Ribe.
To erhvervshold på Vadehavsskolen. Et på Ansgarskolen og et på Vittenberg, besøger lokale virksomheder i Ribe med henblik på at blive mere skarpe på deres egne kommende uddannelses-valg, men også for at få viden om, hvordan de selv ville kunne passe ind på arbejdsmarkedet. Holdene er dannet ud fra skolernes valgfagsordning.
Elever fandt fritidsjob hos de lokale virksomheder.
Det er bl.a. allerede blevet til besøg hos Kvickly, Hotel Dagmar, Rilesa, Logitrans, AH Industries og mange flere varierede brancher venter. Der er faldet fritidsjob af til flere elever indtil videre.
Ribe og opland er unik og har virkelig mange virksomheder, som kan tilbyde de unge uddannelser, som de unge selv måske ikke har øje for, fortæller Ole Overgaard Olesen, der i Esbjerg Kommune er Erhvervsplaymaker, og har været med til de to erhvervshold op.
Eleverne fik praktisk indsigt i tømrerfaget
I perioder er eleverne ”Hans On” i besøgene, som da Erhvervsholdet fra Ansgarholdet forleden besøgte Damhus Tømrer og Snedker i lokaler, som STARK stillede til rådighed. Eleverne byggede en hel mini-tagkonstruktion i grupper. Allan fra Damhus Tømrer & Snedker havde virkelig forberedt sig grundigt på mødet med holdet, så eleverne fik en praktisk indsigt i, hvad det vil sige at være tømrer, og matematikken kom i den grad i anvendelse. Selv om ikke alle dernæst skulle være tømrer, så fik alle respekt for faget, og det er meget værd.
På Ansgarskolen er Allan Mathiesen ansvarlig for holdet, mens Maria Amtorp er ansvarlig på Vittenberg.













































































