Tekst: Johnny Tauman Dronefoto: Ove Detlevsen
12. marts 2020
– Det er virkelig en trist dag på kontoret, fortæller Claus Pedersen fra Danhostel, Ribe, der har arbejdet med annulleringer hele morgenen.
Han fortæller, at flere lejrskoler er aflyst. Det gælder samtlige i uge 12 & 13, men desværre også helt frem til sommerferien. Og ikke nok med det! Dertil kommer, at møder, fester og familieophold bliver aflyst fra en kant endda helt frem til juni måned.
– Vi ser pt. konsekvenser, som vi i vores vildeste fantasi ikke havde drømt om, siger Claus og uddyber: – Bookinger til højsæsonen er gået helt i stå. Så vi er mere udfordrede, end vi havde drømt om.









































































