Tekst: René Jørgensen foto: DGI plakat
23. oktober 2018
Stil skab og klassen kan være vinderen af kr. 8.000.
Skole DM i skydning er en turnering for hele klassen. Det er en sjov, anderledes og udfordrende idræt, hvor børnene lærer at arbejde med koncentration, udholdenhed og balance. Alle landets 5. klasser kan deltage.
Træningen og den indledende runde afvikles i oktober og november af den lokale skytteforening.
De bedste hold fra regionen går videre til en landsdelsfinale, hvor de bedste igen går videre til en landsfinale i Vingsted i slutningen af november. På landsplan deltager ca. 9000 elever.
I Ribe er det Ribe Skyttekreds er vært for 206 elever fra Ribes skoler, der er 4 elever på hvert hold. Alle 5.klasser i Ribe har valgt at deltage.
I Ribe forening skyder eleverne 2 omgange, det vil sige, at de kommer på banen 2 gange i ugerne 40-45 i skoletiden.
På banen står 7 ledere/trænere klar til at hjælpe de unge mennesker. I Ribe foregår skydningen på Vittenbergskolen – Vadehav på Haulundvej.
17 november er der landsdelsfinaler i Esbjerg hvor de bedste 20 hold deltager og den 24. november er der landsfinale i Vingsted hvor de 3 bedste hold fra DGI sydvest deltage.
Til Vinderne er der en præmie på kr. 8000,- til klassekassen.










































































