Tekst & Foto: Johnny Tauman
22. juni 2022

– Jeg glæder mig til lørdag den 2. juli, hvor forhåbentlig rigtig mange kommer til Tour de France dag hos, siger den smilende salgsrådgiver Jan Sigurdsson fra ŠKODA Ribe på Industrivej 5A.

I samarbejde med Ribe Cykelklub inviterer ŠKODA Ribe på en ca. 20 km cykeltur, hvor små som store, unge som gamle kan deltage. – Der er ikke krav til cykeltype og tempo, forklarer Jan, som også som i det ”rigtige” Tour de France sørger for en følgebil, hvis nogen får brug for hjælp.

Mange der følger med i Tour de France glæder sig til bjergetaperne mod Alpe d´Huez (14. juli) og Hautacam (21. juli) – og det ser jo ”let” ud når de lette bjergryttere klatrer op med stigningsprocenter på 9-10 %. – Du kan også prøve kræfter med disse stigninger, fortæller salgsrådgiveren, der sammen med Ribe Cykellager tilbyder at prøve kræfter med de berømte etaper på en home trainer.

Og så vises der naturligvis cykelløb på storskærm – etape 2 fra Roskilde til Nyborg henover Storebæltsbroen. I løbet af dagen vil der blive serveret drikkevarer og grillpølser – og til børnene er der små gaveposer.

Mellem kl. 16.00 og 17.0 trækkes der lod om nogle lækre præmier – bla. en cykel fra Ribe Cykellager.

– Og så vil der selvfølgelig være mulighed for at se nærmere på de to udvalgte ŠKODA modeller; KAMIQ og SCALA, som sælges med opgraderes ”Tour de France” udstyr, tilføjer salgsrådgiver Jan Sigurdsson.

PS! Tilmelding til cykelturen, hvor der trækkes lod om en præmie blandt deltagerne, sker på facebook.com/skodaribe