Tekst & Foto: Johnny Tauman
9. november 2024
Du har måske lagt mærke til, at visse områder på Skibbroen og Langelinje synker – og at der er opsat orange markeringspæl nær Johanne Dan.
I det kommende års budget har Esbjerg Kommune afsat 200.000 kr. til at få undersøgt Skibbroen. RYK IND RIBE har fået følgende status og overblik for de kommende undersøgelser hos Park & Mobilitetschef Jesper Gammeljord Brødsgaard ift. bolværket: – Hvad der præcist skal undersøges, har vi endnu ikke formuleret i detaljer. Men overordnet er der bevilget penge til en undersøgelse af, hvorfor belægningen på Skibbroen synker. Underforstået, sker der materialeflugt, fordi bolværket ikke er i stand til at holde det tilbage?
RYK IND RIBE spurgte også ind til, hvem der skal for sådanne undersøgelser. Hertil siger Park & Mobilitetschefen: – Vi følger naturligvis naturligvis udbudsloven, men jeg forventer ikke, at undersøgelsesprojektet (tjenesteydelser) på 200.000 kr. skal i udbud.
Hvis bolværket skal repareres, skal der søges dispensation. Jesper Gammeljord Brødsgaard sig i den forbindelse: – Vi skal arbejde i Ribe Vesterå, hvilket kræver en §3 dispensation, der beskriver håndteringen af lampretten og snæblen.