Tekst Hasse Jørgensen, fotos Johnny Tauman. Torsdag den 15. august.
Hvis det er et projekt, lodsejerne skal gå frivilligt med i, kan Esbjerg Kommune lige så godt med det samme droppe det naturprojekt for Ribe Østerå, man i øjeblikket er i gang med de indledende øvelser til.
På det orienteringsmøde, lodsejere og interesseorganisationer torsdag sidst på eftermiddagen var indkaldt til i Ribe Fritidscenter, var der ingen positive tilkendegivelser omkring projektet. Tvært i mod var der i de forskellige indlæg tale om megen skepsis, og et par lodsejere sagde med det samme: stop.
På spørgsmål fra Egon Adelhart om, hvorvidt det med frivillighed skulle forstås sådan, at blot en lodsejer sagde nej, faldt projektet, eller om det skulle forstås sådan, at der skulle en demokratisk afstemning til blandt lodsejerne, svarede Chr. Christensen fra firmaet Orbicon, at der er tale om frivillighed.
– Der er typisk en tendens til, at folk er positive. Hvis en lodsejer siger nej, kan man måske indskrænke projektområdet, så vedkommendes jorder ikke kommer med, men er det lodsejere inde midt i projektet, der siger nej, bliver det ikke til noget.
Projektet gælder muligheden for at lave et vådområde eller et lavbundsprojekt i Østeråen, og kommunens miljøchef, Christina Føns, slog fast, at der ikke sker noget de første år.
– Det, vi er i gang med, er en screening forud for en undersøgelse, og hvis politikerne siger stop, stopper projektet selvfølgelig. Kommunen er en politisk styret organisation, og det er politikerne, der bestemmer.
Formålene
Omkring 85 var mødt op, og der blev givet en lang, teknisk redegørelse for selve projektet og dets betydning for naturen. Et vådområde har primært til formål at mindske kvælstofudledningen til vandløb, mens et lavbundsprojekt primært skal mindske udslippet af C02.
Miljøchef Christina Føns oplyste, at der i givet fald ikke sker en hævning af vandstanden i Østeråen før i 2022. Hun oplyste også om, at der snart kommer nye vandløbsplaner fra staten, og de kan betyde, at man kommer til at se på stemmeværkerne i Ribe by.
Hun oplyste også om, at der den 23. august er indkaldt til dialogmøde med pressen og interesseorganisationer, og at politikerne efterfølgende skal tage stilling til, hvorvidt projektet skal fortsættes eller stoppes her. Hvis det skal fortsætte, skal der gennemføres en lang række undersøgelser af forskellig art, og under vejs vil politikerne hele tiden skulle tage stilling til, om projektet skal fortsætte.
Opklarende og kritik
Blandt de ting, der skal undersøges, er vegetationen, og en konsekvensberegning vil være klar i uge 40. Det drejer sig om, hvilken form for vegetation, der findes, og hvordan den vil udvikle sig.
Orbicon er det firma, kommunen har bestilt til at lave Screeningen, og Chr. Christensen fra firmaet gav en teknisk gennemgang af den rapport, der er kommet ud af screeningen.
Fra flere i salen blev der stillet både opklarende og kritiske spørgsmål til de ting, der står beskrevet i Screeningen, hvis hovedkonklusion er, at det kan lade sig gøre at lave både vådområde eller lavbundsprojekt på stedet. Men som skrevet skal der langt flere undersøgelser til, før et af projekterne eventuelt kan blive en realitet.
Skarp fiskerkritik
Fra både Ribe Sportsfiskerforening og Gelså Sammenslutningen, der tæller henholdsvis 400 og 2000 lystfiskere, samt fra Danmarks Sportsfiskerforening var der mildt sagt betænkelige miner, nærmere skarp kritik, og det blev fremhævet, at man overhovedet ikke tager hensyn til den fredede laks, havørreden, den fredede snæbel og i øvrigt de fiskearter, der findes, ligesom man overhovedet ikke tager hensyn til det store frivillige arbejde med fiskeyngel. Et arbejde, der bl.a. har bevirket, at havørred og den oprindelige ribelaks igen er selvproducerende i Ribe Å-systemet
Det blev samtidig gjort gældende, at forsøget på at lede fiskene op i Østeråen via Stampemøllestrømmen, ikke kan lade sig gøre. Det er også slået fast af DTU Aqua. Som lystfiskerne og andre slog fast, vil fiskene gå, hvor der er meget vand og strøm. Det vil sige ved stemmeværkerne inde i byen, hvor de i øvrigt har gået gennem hundreder af år.