Tekst og foto: Renè Jørgensen (arkivfoto)
8. december 2022.

Sjov & Spil overtager varelager fra konkurrenter

Det er en tilfreds indehaver af Sjov & Spil på Mosevej der fortæller, at varelageret nu tæller nye produkter.

– Jeg har opkøbt varelageret fra et par konkurrenter der er stoppet, fortæller Bo Kristiansen, der nu kan klæde festivaldeltagere på til den helt store fest. Det er lige fra flag, lommelærker og festivaludklædning til øl bong man kan få.

Ikke alle har klaret sig lige godt gennem inflationen, men Bo Kristiansen har stadig et godt salg i butikken. Halloween gav som forventet et godt salg.

Selv om vi ikke har helt det samme salg som tidligere, er vi tilfredse, lyder det fra Bo Kristiansen. Det netop overståede halloween viser da også interessen for at gøre noget særligt ud af traditionerne.

Nu er det jo ikke kun til en voksenfest at butikken kan levere. Skal børnene holde fest, børnefødselsdage, kan man finde sjove temaer, lige fra Gurli Gris til Thomas Tog.