Månedens kunstværk, maj 2022:  Niels Bjerre, I en landsbykirkes våbenhus. Engbjerg Kirke, 1891. Ribe Kunstmuseum. Tekst og foto Ribe Kunstmuseum. Mandag den 16. maj 2022

I øjeblikket kan du opleve et maleri på Ribe Kunstmuseum, der i de senere år sjældent har været fremme. Niels Bjerres skildring af Engbjerg Kirke er nemlig kommet frem fra magasinet.

Nogle gange giver udlån en mulighed for at vise mindre-viste malerier frem, og det er lige præcis tilfældet her. For mens Krøyer er på sommerbesøg på Skagens Museum – som en del af udstillingen Krøyer og Paris, der kan ses indtil d. 18.9.2022 – har vi lånt pladsen ud til kunstneren Niels Bjerre (1864-1942), der også går under navnet ’Vestjyden’.

Bjerre gik på Kunstakademiet og søgte derefter videre til Kunstnernes Frie Studieskoler, hvor han havde Lauritz Tuxen som underviser. Men hverken kunstakademiets undervisning, der tog udgangspunkt i at tegne efter antikke statuer, eller Tuxens mere franskinspirerede idéer, inspirerede Bjerre.  Han lagde afstand til undervisningen og til byen, og fandt sin motivverden i området omkring Harboøre og Lemvig. Bjerre boede efterår-vinter på et lille værelse på Frederiksberg, og rejste til Lemvig i foråret, hvor han fandt sine motiver og udførte skitser, indtil han om efteråret igen drog østpå.

Bjerre var hjemstavnsmaler, og inspireret af bl.a. forfatter Lev Tolstoj, malede han for folket og ikke for en snæver kreds af kunstkritikere. Han var en del af det, der af Johannes V. Jensen blev kaldt for ”den jyske bevægelse”, der helt i tråd med de samtidige Fynbomalere, dyrkede der særegne ved deres egn i både billedkunst og litteratur. Til trods for, at Bjerres motivverden var funderet i det vestjyske, var han rigt repræsenteret på udstillinger i ind- og udland, og deltog fx i Den Frie Udstilling fra 1892 og frem til sin død i 1942. Med sit store maleri, Harboøre, Guds Børn (1897, ARoS) vandt han bronzemedalje på Verdensudstillingen i Paris i 1900.

En del af Bjerres værker er, som værket i Ribe Samlingen, nøgterne skildringer af lokale missionsfolks bønnemøder og gudstjenester, hvilket er interessant, da han som grundtvigianer ellers var ilde set i det indremissionske miljø. Men måske fordi han i sine malerier netop er nøgtern og ikke tager stilling til missionsfolkenes overbevisning, var han velkommen som kunstner.