Tekst Hasse Jørgensen, foto Sydvestjyske Museer. Torsdag den 25. okt.

En amatørarkæologs indsats på en mark ved Damhus sydøst for Ribe har resulteret i et meget sjældent fund af 252 mønter fra vikingetiden.

Fundet er sjældent dels på grund af mængden af mønter, dels fordi de er så velbevarede, og dels fordi der er gjort meget få fund af den slags.

Det hele startede med, at Sydvestjyske Museers fik kendskab til, at der var fundet en meget sjælden mønt fra vikingetiden. Mønten var en såkaldt ansigt/hjort penning, som fagfolk har givet det kedelige navn KG 4 (kombinationsgruppe 4). På forsiden ses et stiliseret ansigt med, hvad der ligner to stirrende øjne og strithår, mens bagsiden afbilder en flot hjort med gevir, som ser ud til at kysse en slange. I alt kendtes der før 14. august kun 11 eksemplarer af denne mønt, som blev slået et sted i Danmark i begyndelsen af 800-tallet, skriver museumsinspektør Morten Søvsø på museets arkæologiblok.

Og Morten Søvsø fortæller videre om fundet: Dagen efter fik vi kontakt med finderen, og hurtigt viste det sig, at der ikke kun var fundet én mønt, men mange, og flere dukkede løbende op af jorden ved den igangværende afsøgning. Det var tydeligt, at der var tale om et stort og væsentligt skattefund, og museet rykkede ud og fik situationen under kontrol.

Fundstedet viste sig at være et gammelt vådområde – arealer som ofte vælges fra af metaldetektorførere, da chancen for fund her er markant lavere end andre steder – men i dette tilfælde var det et lykketræf, da finderen var stødt på en af de sjældne vådbundsdeponeringer, altså et vaskeægte mosefund. Det må antages, at møntskatten i sin tid er placeret i mosen som en religiøs handling, formentlig et offer til en eller flere guder.

De fugtige forhold havde været med til at bevare mønterne, så de for størstedelens vedkommende fremstod næsten nyslåede. Når de dukkede frem fra en tørveklump, skinnede mange af dem endnu, og det var en euforisk fornemmelse at være med til at fremdrage den ene mønt efter den anden, hvis præg stod, som var de slået i går.

Status efter to dages detektorafsøgning under museets ledelse d. 15. og 16. august var 174 ekstremt velbevarede mønter. De 172 var ansigt/hjort-penninge, mens de sidste to på forsiden havde et flot vikingeskib med skjolde ved rælingen og den velkendte hjort på bagsiden.

Efter at have søgt og fået bevilget midler til en egentlig arkæologisk undersøgelse af fundstedet hos Slots- og Kulturstyrelsen, har vi onsdag d. 23. oktober 2018 været ude at eftergrave på findestedet, naturligvis med deltagelse af finderen og flere andre detektorfolk.

Ved fyraften var resultatet 78 nye mønter til skatten, 77 af typen ansigt/hjort og én af typen skib/hjort. Indtil videre alt i alt 252 mønter. Det er vores indtryk, at der ikke er mange flere at finde.

Denne skat er et helt nyt og væsentligt bidrag til 800-tallets mønthistorie. Og da mønter blev udstedt af kongen, fortæller mønterne også om både kongemagt, konjunkturer og økonomisk politik. På denne tid sad den mægtige kong Godfred og hans sønner på magten i Danmark, og de må være udstedere af skattens mønter. Vi kan se, at alle mønterne er hele og ikke brækkede i stykker eller gennemborede. Det viser, at de har været anvendt i en egentlig møntøkonomi, sådan som vi bruger penge i dag, og ikke i en vægtøkonomi. Og vi ved allerede, at netop på kongens marked i Ribe havde man møntøkonomi, så det hele passer smukt sammen.

Ved at analysere mønterne og se, hvilke stempler de er slået med, kan vi få et meget præcist indtryk af, hvor stor udmøntningen har været. Allerede nu kan vi se, at der er anvendt mange forskellige stempler til at slå mønterne med og når man tænker på, at der før sommeren 2018 kun kendtes 11 eksemplarer af denne mønttype, mens vores skattefund viser, at der må have været slået flere hundrede tusind af disse mønter, kan man næsten mærke historiens vingesus.

Når eftergravningen er afsluttet, fortsætter arbejdet med studiet af mønterne. Det er allerede nu klart, at denne skat kaster et helt nyt lys over det tidlige 800-tals mønthistorie og dermed også hele Danmarks historie, skriver Morten Søvsø.