Månedens værk: Wilhelm Marstrand, ”Scene fra Macbeth”, u.å.

Tekst og foto Ribe Kunstmuseum

Sommerens store udstilling på Ribe Kunstmuseum, Wilhelm Marstrand. Den store fortæller, viser 60 af Marstrands ypperste malerier, og i løbet af ni temaer præsenteres vi for hans tid på Kunstakademiet, begejstringen for antihelte, rejseskildringer, hverdagsobservationer, portrætter og familieskildringer – og vi inviteres i høj grad ind i en verden af gode historier.

Et væld af karakterer, dyr og sidehistorier

Marstrands blev særlig kendt for sine rejsemotiver og hverdagsscener, og hans skildring af folkelivet i København og i Italien er enestående. Til trods for, at der i motiverne er lagt vægt på én scene, udspiller der sig et væld af sideløbende fortællinger. Folkelivsbillederne er fyldt med humor og skøre indfald. I samtiden var platte ordgåder (”Kældermænd”) yderst populære, og det kan have smittet af på Marstrands motiver fra især 1830’erne. Billederne kan betegnes som datidens ’finde-bøger’- prøv fx om du kan finde personen, der søger din øjenkontakt, om du kan spotte dyret eller finde drengen, der drikker af søen på SMKs store maleri En kirkefærd.

Inspiration i store litterære værker og figurer

Men Wilhelm Marstrand fandt også inspiration i litterære værker – især Shakespeare og Holberg var favoritter, men også Cervantes figur Don Quixote blev et af hans foretrukne motiver.

I Ribe Samlingen findes en scene fra Shakespeares store drama, Macbeth. Det er fortællingen om den skotske general, der spørger tre hekse om, hvad hans skæbne er, og de spår, at han skal være Skotlands konge. Da han fortæller sin hustru om heksenes spådom, overtaler hun ham til at slå den regerende konge ihjel og derpå følger en lang række mord og genvordigheder. På Marstrands billede ses Lord og Lady Macbeth. De sniger sig i stearinlysets skær for at dræbe kongen, så de kan overtage magten. Macbeth holder kniven fast i sin hånd, og Lady Macbeth viser ham vejen.

Optrinnet fra Macbeth er en sjælden dramatisk scene i Marstrands malerier. Oftest var det komiske situationer, der blev fanget på lærredet, og komiske skikkelser som Holbergs Erasmus Montanus eller Peder Paars, der agerede hovedpersoner.