Tekst: Bo Børsen Hansen Fotos: Lauge Foged
I de sidste 7 uger har Riberhus Privatskole og Ribe BTK arbejdet sammen om fælles bordtennis arrangement for skolens SFO børn. Ialt 31 spillere har deltaget i turneringen.
Som det kan ses på billedet blev der gået til den med drabelige kampe. Men det gør ikke noget, bare man er gode venner bagefter, selvfølgelig, udtaler træner Lauge Foged.
Der blev uddelt pokaler til de 3 bedste henholdsvis i rækken under 3. klasse og 3. klasse og derover.
Lauge Foged udtaler, at arrangementet har været en succes for både Riberhus Privatskole og Ribe Bordtennis Klub og at man derfor agter at gentage succesen til efteråret.
Lauge Foged slutter med en opfordring til børn og unge i Ribe og omegn om at komme til bordtennis i Ribe Bordtennis Klub. Træning foregår hver tirsdag og torsdag kl. 17-19 i den lille multisal i Fritidscentret. Og hele den første måned er gratis.