Tekst Hasse Jørgensen, fotos Poul Anker, søndag den 21. juni 2026
Det er et seniororkester, som de selv benævnet det, men seniorerne kan stadig. Det beviste medlemmerne af Holsted Blæserorkester, da de søndag eftermiddag gav en koncert i Rosenhaven bag Cafe Quedens.
Kælenævnet kommer af, at yngste medlem af orkesteret er 79 år, mens ældste er 96. Men de kan stadig spille og skabe en god stemning med gamle kendte melodier og Tyrolermusik.
Rosenhaven var fyldt med glade tilhørere, og det var den mere modne del af befolkningen der mødte op.
I det fantastiske vejr fik alle en rigtig god oplevelse i den flotte have.
På søndag er det Big Band Ribes tur til at spille den traditionelle familiekoncert i Bostons Gård i samarbejde med bykernens beboerforening.








































































