
Graver Tine Klarskov Jensen foran de selvsåede lyngplanter mm
Tekst & Foto Johnny Tauman
10. juli 2020
På kirkegården ved Obbekær Kirke er der et mindre område, hvor der er selvsået lyng. – Vi værner om dette stykke natur, hvor biodiversiten har fortrinlige muligheder, fortæller graver Tine Klarskov Jensen, da hun holder en pause med hækklipningen. Og det er ikke blot 5 eller 10 meter hæk – der er tale om godt 100 meter alene i dag.
- Mange meter hæk skal klippes og trimmes
- Vandet kan ikke drikkes
Tine er graver ved tre kirker
Graveren nyder sit arbejde, som omfatter kirkerne i Hjortlund, Kalvslund og Obbekær. Tine har desuden to medhjælpere, som er med til at sikre ”ordentligheden” på kirkegårdene. – I Obbekær er jorden meget sandet, mens der er muld de to andre steder, forklarer Tine, idet hun med et smil fortæller, at medhjælperne ofte bliver forskrækket, når de løfter eller fjerner sten i Obbekær: – Det sker, når et firben springer frem eller en snog hurtigt forsvinder ind i buskadset.

Biodiversiteten har gode kår – med selvsået lyng og både firben og snoge
Kirkegårdene har hver sit kendetegn – i Obbekær er det således de store slægtsgravsteder. Mens vi står og snakker kommer stenhuggeren forbi – skal afhente en gravsten, og naturligvis giver Tine en hånd med. Når dagens arbejde er slut, tager hun hjem til sit landsted mellem Jernved og Gørding.

Ved fælles hjælp løftes den tunge sten på plads.
Kirken i Kalvslund
Tine Klarskov Jensen har også ansvar for Kalvslund Kirke, som hun synes, at RYK IND RIBE skal besøge. Især indenfor er der nogle spændende ting.
- Kalvslund Kirke ligger…
- … kun et stenkast fra den gamle Kommune Skole













































































