Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Johnny Tauman,  tirsdag den 23. februar

Selv om det er Esbjerg Kommune, der har myndigheden, når det gælder grødeskæring i Mølledammen i Ribe, er det langt fra sandsynligt, at der bliver skåret grøde.

Det slår formanden for byrådets udvalg for teknik og byggeri, Søren Heide Lambertsen (V) fast efter brevet fra Miljøministeriet. Som gengivet andet sted på siden skriver Miljøstyrelsen, at det er Esbjerg Kommune, der har myndigheden, men hvis byrådet beslutter sig for at gennemføre en grødeskæring, skal sagen igen forelægges ministeriet, der også skal sende den til EU.

– Vi havde politisk besluttet, at vi ville gøre noget ved Mølledammen, men brevet fra ministeriet er lidt af en stopper i sagen, for selv om vi er myndighed, skal sagen igen tilbage til ministeriet.

– Nu er det fastslået, at vi ikke kan bruge begrundelsen kulturarv for grødeskæring. Vi mener, at Mølledammen er en del af Ribes kulturarv, men det siger Miljøstyrelsen og Slots- og Kulturstyrelsen nej til, så derfor kan vi ikke bruge det argument som grund for at slå grøde, siger Søren Heide Lambertsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Søren Heide Lambertsen: -Mølledammen drøftes på næste udvalgsmøde. Arkivfoto Johnny Tauman

Grødeskæringen er et ønske for at holde et blankt vandspejl i søen, mens Miljøstyrelsen peger på, at grødeskæring vil ændre forholdene for planter og dyr, og det vil bl.a. gå ud over den truede fisk Snæblen, som Danmark har en forpligtigelse til at søge bevaret.

– Når man ikke må grødeskære, kunne det så ikke være en ide i stedet at lave en oprensning. Den skal ikke ske hvert år som grødeskæring?

– Efter brevet fra Miljøstyrelsen har vi bedt forvaltningen om at komme med forslag til, hvad vi nu kan gøre, og en af de ting, vi skal se på, er oprensning. Det sker på det næste udvalgsmøde, hvor vi tager en politisk drøftelse af sagen.

– En oprensning er dyr, men den skal foretages med års mellemrum, og når man sammenligner grødeskæringen, der skal ske flere gange om året, med oprensning, der sker med års mellemrum, er forskellen måske ikke så stor. Dertil kommer, at ved en oprensning kan vi bevare nogle af de planter, som man gene vil bevare. Dem kan man tage stiklinger af og plante stiklingerne ud, når oprensningen er overstået. Ved grødeskæring skærer man jo det hele væk. Og en oprensning vil nok heller ikke være så hård ved naturen, som grødeskæring, siger Søren Heide Lambertsen, der føjer til:

– Det her er en vanskelig sag, og det er som om, at alle fralægger sig ansvaret og siger, at kommunen er myndighed. Men vi kan bare ikke gøre det alligevel.