Tekst & Foto: Johnny Tauman
23. oktober 2021
Når forbindelsen til Tangekvarteret lukkes med bom ved rundkørslen foran Ribe Banegård, vil der komme et ekstra pres på Sct. Nicolaj Gade, som i lang tid har haft øget trafik grundet lukningen af overkørslen på Seminarievej. Mange i den gamle bydel vælger sikkert, som da Dagmarsbroen var lukket pgra reparation, at tage Ringvejen, når de skal handle. Her er det godt at være lokalkendt og ikke udelukkende må forholde sig til gps-stemmen.
Men også Dagmarsgade må forvente en anden trafik, når flere bilister efter en tur rundt i rundkørslen vælger at køre retur mod Kurveholmen.
Som overskriften viser, så er der ikke en endelige dato på kloakeringsarbejdet på Sct. Jørgens Vej og Rosen Allé, men efter forlydender, så skal de fjernbetjente mobile bomanlæg kunne være i brug til marts. Men arbejdet kan jo også gå hurtigere alt efter vintervejret.