Tekst & Foto: Johnny Tauman
26. februar 2021

Arnumvej gennem Spandet kan godt udfordre foden på speederen, men i nærheden af kirken har en familie selv taget initiativ til at få bilisterne til at nedsætte hastigheden ved at placere to plastkøretøjer i vejkanten. Da RYK IND RIBE onsdag besøgte stedet, var det tydeligt, at især lastbilerne tog farten af og var opmærksomme på plastikkøretøjerne i vejkanten. Nogle bilister havde også mærkbare fartændringer, men det skyldes måske snarere kameraet end de farverige scootere.
Erfaringer viser, at metoden virker en periode.
Nogle steder i landet har nogle personer endog indkøbt et antal trehjulede cykler, som så er placeret langs vejene for at få bilisterne til at køre langsommere.