Tekst og fotos Hasse Jørgensen, torsdag den 15. december 2022

Det startede som en ren tilfældighed men er nu blevet til en smuk hyldest til Santa Klaus, der driver boden med glyhwein på Torvet i Ribe.

Dieter Sebelin, der ligesom Klaus Barckman stammer fra Tyskland, kom en dag tilfældigt forbi boden på Torvet, hvor Klaus stod.

– Og rent spontant sagde jeg et par ord, der rimede, til Klaus, og Klaus replicerede omgående, at jeg var hans yndlingspoet.

– Det fik mig til at lave et digt på tysk til Klaus, og jeg fik Ryk Ind Ribe til at tage et billede af boden. Billede og digt udgør en plakat, som Klaus nu har fået, fortæller Dieter Sebelin, der fortsætter:

– Klaus har lavet noget helt unikt på Torvet. Han har lavet et sted, hvor folk mødes til socialt samvær. Her kan man møde venner og bekendte, og her kan man ordne verdenssituationen. Og at det er blevet et populært sted, kan man jo se af tilstrømningen.

Klaus Barckman gennemfører i morgen, fredag, en yderligere tradition, som er opstået omkring boden. Her holdes der fredag fra klokken 18 til 21 afterskiing med en DJ. Og ud over glyhwein og andre drikke, bliver der også serveret mad som bl.a. gullaschsuppe med mere ved den lejlighed.

Digtet, som Dieter Sebelin har skrevet, lyder som sådan:

Ich muss raus – zum Santa Klaus

Bei Santa Klaus fuehl ich mich wohl

Den da fliest der Alkohol

Aber es weis jeder

das geht an die Leber.

Aber da macht mir nichts aus.

Prost! Ich steh bei Santa Klaus!

Frit over sat er det:

Jeg må hen til Santa Klaus

Ved Santa Klaus følger jeg mig vel,

Der flyder alkoholen.

Men alle ved, den går i leveren.

Men det holder mig ikke væk.

Skål! Jeg står ved Santa Klaus.

Boden, der er blevet et samlingspunkt