Tekst & Grafik: Johnny Tauman
29. juli 2019
Mange har en mening og holdning om, hvordan man bedst sikrer, at bilister kan køre sikkert il Mandø ad Låningsvejen. I denne sommer er flere blevet fanget i deres biler og derfor skulle hjælpes i land af enten Sydvestjysk Brandvæsen eller af de lokale traktorbusser.

Eksempel på skiltning Mandø – RØDT SIGNAL
Anonym henvendelse med forslag
RYK IND RIBE har fået en anonym henvendelse efter Karen Sandrinis udtalelser i TV SYD og har derfor udarbejdet to forslag til orientering af bilisterne. Der er anvendt Esbjerg Kommunes reklamesøjler som model, men disse lysende skilte får nok ikke lov til at være placeret i Naturreservatet. Derfor skal de også kun ses som vejledende forslag med angivelse af nødvendig information: fare for at køre i vandet, oversigt med vandstand og tidspunkt, QR kode til yderligere information og ikke mindst signal om, hvor længe vejen er lukket / farbar.

Eksempel på skiltning – fastland – GRØNT SIGNAL
Der vil sagtens kunne laves nogle skilte, der passer ind i omgivelser – fx rustanløbne jernplader.
Vadehavet kan ikke sikres 100 %
Vadehavet er på den ene side fredelig og idyllisk, men på den anden farlig, hvor vandet kan stige hurtigere end prognoserne viser.
Kan vi få hjælp til at redde bare en person er vi nået langt, men som Kjeld Hermansen fra Mandø sagde til RYK IND RIBE: ”Et er bilerne på Låningsvejen – det har vi snakket om i mange, mange år. Noget andet er alle de mange turister, som går langt ud på sandbankerne for at plukke østers – hvordan kan vi være sikre på, at de ved om vandet er faldende eller stigende – og hvad hvis der opstår pludselig havgus.”
Hvem har aben?
PS! Tidligere besluttede politikerne i Esbjerg Kommune endda, at Mandø skulle være bilfri – og siden vil man anlægge Parkeringsplads. Så hvem har aben?










































































