Tekst: Hans Jørgensen, fredag 18. maj

Formanden for miljø- og planudvalget, Karen Sandrini (S), Ribe, er i disse dage en tur i Holland sammen med den danske miljøminister Jacob Ellemann-Jensen (V).

Baggrunden for besøget er en styrkelse af samarbejdet mellem Danmark, Tyskland og Holland om vadehavet. Samarbejdet er bl.a. blevet nedfældet i en ny traktat, miljøministrene fra de tre lande har underskrevet i Leeuwarden i Holland.

Karen Sandrini har repræsenteret Esbjerg Kommune ved møderne i Holland. Også de tre andre vadehavskommuner, Tønder, Fanø og Varde er repræsenteret på turen.