Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Ove Detlevsen, onsdag den 18. marts

Så er det som privat borger ikke længere muligt at komme af med affald på kommunens genbrugspladser.

I første omgang blev de to genbrugspladser i Ribe og Bamming lukket for private personer, men efter den seneste Corona-udvikling er pladserne i Måde og Tarp også lukket.

Kommunen begrunder lukningen med statsminister Mette Frederiksens udmelding om, at det er forbudt at optræde flere end ti personer samlet uanset, det er udendørs eller indendørs.

Det kan således ikke betale sig at køre til Tarp eller Måde med affald, hvis man synes, det hober sig op.

Erhvervsdrivende kan fortsat bruge alle fire pladser.